Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Sådan bader du din baby

Sådan bader du din baby

En del babyer elsker at bade, andre synes slet ikke om det. Virker det som om, barnet ikke trives i vandet, så vent nogle dage og prøv igen. Babyolie er det eneste, du skal have i vandet for at gøre barnet rent og blødt.

Sørg for, at din baby er mæt og tilfreds, når det skal i bad. Der skal gerne være gået lidt tid efter måltidet, ellers er der risiko for, at barnet gylper. Allerbedst er det, hvis barnet er udhvilet og i godt humør. Så er chancen større for, at det hele bliver en positiv oplevelse.
Se gerne Liberos film om bad af småbørn.

Hvad skal du bruge?
• Et babybadekar. Hvis du ikke har et specifikt babybadekar, kan du i stedet bruge håndvasken i badeværelset til en start. Rengør håndvasken, inden du bader barnet i den.
• Dine hænder er nok til at vaske barnets krop. Du kan også bruge vaskeklude eller bløde frottéhåndklæder.
• Et stort håndklæde, helst af blød frotté.
• En fintandet kam, så du kan fjerne eventuel arp fra barnets hovedbund.

Bad med navlestumpen går fint
Det plejer at gå fint at bade barnet allerede den første uge derhjemme, også selvom navlestumpen endnu ikke er faldet af. Den kan du rengøre med vand og babyolie, og så plejer den at falde af indenfor en uges tid.

Badevandets temperatur
Hvis barnet har haft afføring, skal du vaske numsen, inden du kommer barnet i badet. Temperaturen på badevandet skal være ca. 37 grader varmt, det vil sige kropstemperatur. Mærk efter med albuen, hvis du ikke mærker nogen forskel, når du kommer den ned i vandet, er det tilpas varmt.

I badekarret
Hav gerne nogle dråber uparfumeret babyolie i vandet, det gør barnet både rent og blødt. Lad eventuelt barnet ligge med numsen på et håndklæde eller et stykke skumgummi i bunden af babybadekarret, så det ikke glider rundt.

Vask fra knoppen ned mod kroppen
Her er et par forslag til, hvordan du kan gøre, når du bader dit barn:
• Læg alt det, du skal bruge, indenfor rækkevidde, inden du begynder at bade barnet.
• Hold den ene arm under barnets hoved og hånden omkring barnets overarm, så har du et stabilt og godt greb. Sørg for, at ansigtet hele tiden er over vandoverfladen.
• Start med at vaske øjnene. Gå udefra og ind mod øjenkrogen i tårekanalens retning.
• Vask barnets ansigt, ører og også bag ørerne, i alle kroge og folder, hvor der kan samle sig mælk og snavs.
• Gnid hovedbunden med blød hånd, og masser med lidt vand. Læs gerne vores tips om at vaske barnets hår.
• Løft barnets hage op, og vask under hagen og på halsen.
• Løft barnets arme op, og vask armhulerne.
• Vask ryg og mave med hånden eller en vaskeklud.
• Vask numsen til sidst. Sørg for at få det helt rent i hudfolden mellem lår og lyske.
• Løft barnet ud af badet, og tør det omhyggeligt - især i hudfolderne under halsen, armhuler, lyske og i navlen. Tør ved at duppe med et blødt håndklæde uden at gnubbe.
Læs om barnets hud, og hvordan du forebygger rød numse eller bleeksem.
• Hvis du vil, kan du gøre lidt gymnastik med barnets ben og arme, eller massere barnet efter badet. Hold i så fald din baby varm ved at dække alle bare områder med et håndklæde. Se også vores korte film Babymassage - om at give spædbørnsmassage
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...