Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her


Bade

Tid til et hyggeligt bad

I dette afsnit gennemgår vi badet. Hvor ofte skal man bade, hvor varmt, hvordan vasker man håret og andre gode tips.

Sart babyhud og bad, hvordan hænger det sammen?

1-2 bade om ugen er nok

Små babyer bliver ikke som sådan beskidte, og det er derfor nok at bade 1-2 gange om ugen. Gør badet klar og sørg for at du har alt du skal bruge, indenfor rækkevidde. Badevandet skal være ca. 37° C varmt. Bad barnet, når det er mæt og glad, så bliver badet ofte en god og hyggelig oplevelse for jer begge.

Vandet udtørrer

Vand har en udtørrende effekt, så husk, at dit barns hud skal have rigeligt med fugt efter hvert bad. Brug babyolie i vandet –det både rengør og er fugtgivende. Du kan også bruge olien bagefter til at give fugt til huden og samtidig give lidt hyggelig massage. Når dit barn bliver større og bliver mere beskidt ved leg udenfor, kan det være en god idé at bruge en mild babysæbe. Smør ved behov dit barn ind i en fed creme, lotion eller babyolie.

Børn bliver mere snavsede, efterhånden som de bliver større

Når dit barn er begyndt at kravle og spise selv, kan det have brug for bad flere gange om ugen. Så kan det være en god idé at bade barnet, før det skal i seng –som en del af putningen.

En hyggelig stund sammen

At bade sit barn er en hyggelig og fredelig måde at være sammen på. Det lille barn har nemmere ved at bevæge sig i vandet, da vandet gør det ”lettere”. Det er nok med ganske lidt vand til at bade en lille baby rigtigt. De første bade behøver heller ikke være særligt lange eller omfattende, lad barnet styre det.

Praktisk at huske på i badet

Lad aldrig barnet ude af syne!

Hav altid din trygge hånd i nærheden, når dit barn bader. Det er en selvfølgelighed med nyfødte, hvor du faktisk skal holde om både hoved, nakke og ryg under badet. Men det gælder også større børn, som kan sidde selv. Efterlad aldrig dit barn i badet uden opsyn. Det kan sagtens ske, at barnet glider, og så skal du være i nærheden. Hvis du bruger babyolie i vandet, skal du være opmærksom på, at barnet bliver glat, og så er det endnu vigtigere at have godt fast i det. Hold barnet i den arm, som er længst væk fra dig, så barnet kan støtte hovedet og nakken mod din arm.

Hårvask

Et lille barns hår behøver ikke vaskes med shampoo. Det er nok med vand. For et større barn kan 1-2 gange om ugen være nok. Brug en mild shampoo, som er specielt fremstillet til børn. Vær forsigtig, når du vasker hovedet på dit barn under 1 år, da fontanellerne ikke er vokset sammen endnu.

Beskyt øjne og ører

Da baby shampoo er mild, svier den mindre i øjnene end voksenshampoo, men hold alligevel en vaskeklud mod barnets pande, så det ikke får sæbe eller shampoo i øjnene. At få vand i øjnene plejer heller ikke at være så populært. Hvis barnet får shampoo i øjnene –skyl med lunkent vand.

Steder, du skal være ekstra opmærksom på

Når du vasker dit barn, er der steder, du skal være særligt omhyggelig med:

  • Bleområdet, dvs. numsen og kønsdelene.
  • Hænder og fødder. Også mellem fingre og tæer.
  • Ansigt og nakke. Hvis din baby har snavs om øjnene, kan du fjerne det med en vatrondel, i en forsigtig bevægelse udefra og ind mod øjenkrogen.

Snavs kan gemme sig

Nyfødte bliver ganske vist ikke så beskidte, men der kan gemme sig snavs, hvor man mindst venter det. Husk at tjekke lidt ekstra i knæhaserne, folderne på halsen, i armhulerne, lysken og bag ørerne.

En tør baby er en glad baby

Tør barnet omhyggeligt, men forsigtigt. Husk også de små folder. Gnub ikke huden tør, men tør den forsigtigt med et blødt håndklæde. Det kan også være godt at lade huden lufte lidt efter badet.

Tør bag ørerne

Vær også omhyggelig med at tørre dit barn bag ørerne efter badet. Ellers kan den tynde og sarte hud bag ørerne blive tør og sprække. Yderøret rengøres med specielle vatpinde til børn og lidt olie. Man må ikke bruge vatpinde inde i øret, da det kan beskadige trommehinden.

Gode produkter til barnets bad

Vores produkter indeholder naturlige, plejende og fugtgivende ingredienser. Disse Libero-produkter anbefales af Asthma Allergy Nordic:

  • Libero Touch åben ble og bukseble
  • Libero Newborn
  • Libero Comfort
  • Libero UP&GO
  • Libero Touch wet wipes
  • Libero Oil
  • Libero Wash
  • Libero Baby Lotion

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...