Fakta om huden

Huden er helt fantastisk og så sensitiv

Der findes masser af viden om børns hud, og i hele hudskolen guider vi dig gennem nyttige informationer i de forskellige temaer. I dette afsnit ser vi på, hvordan huden grundlæggende fungerer, og hvorfor børns hud er så sart.

Barnets hud er tyndere

Dit barns hud er mere følsom og tyndere end din –faktisk kun halvt så tyk. Barnets hud indeholder mere væske, men de har sværere ved at bevare væskebalancen. Alle mennesker er afhængige af et stabilt væskeniveau, og huden er det, der beskytter os mod fordampning. Tør hud er ikke helt tæt og har sværere ved at forhindre fordampning og udtørring.

Er du ekspert på babyhud?

Ta vores quiz og test din viden! Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, bliver du belønnet med 100 point som du frit kan bruge i Libero Klubbens pointshop.

Huden er dit barns største organ

Huden er ikke bare en skal, men faktisk også et organ –og tilmed kroppens største. Huden hjælper blandt andet dit barn med at holde varmen og bevare væskebalancen, den beskytter mod bakterier og andre ydre påvirkninger. Og den er et sanseorgan.

Hudfakta 01

Store forskelle på din og din babys hud

Det lyder måske lidt mærkeligt, men dit barns hud er cirka fem gange større i forhold til dets vægt end huden hos dig, der er voksen. Derfor har hudens sundhed endnu større betydning for et lille barn sammenlignet med en voksen.

Huden udvikles hele tiden

Gennem de næste par år vil dit barns hud forandre sig rigtigt meget. Immunforsvaret er ikke færdigudviklet, din babys hud er halvt så tyk, væskeniveauet i huden er højere hos børn (men de har sværere ved at bevare væskebalancen), nyfødte børns svedkirtler og temperaturregulerende egenskaber er i princippet inaktive, og pH-værdien er en anden.

Babyhud har en anden pH-værdi

Dit barns hud er som sagt på mange måder anderledes end din. Blandt andet er hudens pH-værdi lavere hos børn sammenlignet med voksne. Denne værdi ændrer sig, efterhånden som barnet vokser. Alene i løbet af barnets første levemåned falder pH-værdien i huden fra 6,3 til omkring pH 4,7. Det vil sige, at værdien bliver surere. Brug derfor hudplejeprodukter, der er beregnet til børn, så du ved, at det er det rigtige.

Hudfakta 02

Hudens funktioner

Huden består af tre lag, som alle har forskellige opgaver:
1. Overhuden –beskyttelse mellem det indre og ydre miljø
2. Læderhuden –blodkar, nervetråde og følelse
3. Underhuden –fedtvæv, temperaturkontrol og støddæmpning

Overhudens yderste lag kaldes hudbarrieren eller hornlaget, og det består af døde hudceller og fedt. Overhuden er som en fleksibel mur –hvor hudcellerne er teglsten, og fedtlaget er det, som binder det hele sammen og gør det tæt og elastisk. Pigmentet, som beskytter mod solens ultraviolette stråling, findes i overhuden. Hvis fedtlaget beskadiges eller bliver tyndt, siger man, at huden er tør. Tør hud er mere følsom overfor fx infektioner.

I læderhuden findes føleceller, blodkar, lymfekirtler, hårsække, talgkirtler og svedkirtler. Den består af bindevæv, som er meget stærk og elastisk. Blodcirkulationen i læderhuden er meget vigtig, for at vi kan holde temperaturen.

Underhuden består af mere porøst bindevæv og fedt. Underhuden varierer fra at være 2-10 mm tyk hos en tynd person til 10 cm hos en tyk person. Fedtet er varmeisolerende og støddæmpende. Det fungerer også som energi-og væskereservoir.

Hudfakta 03