Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her


Bleen

Hele videnskaben bag bleer, hygiejne og rød numse

Når man får barn, kommer meget til at handle om afføring. Hvordan skal det se ud? Og hvor ofte har barnet afføring? I dette afsnit gennemgår vi alt, som er værd at vide om bleer og hud.

Hvor ofte skal man skifte ble?

6-9 bleer om dagen

Et barn tisser flere gange i døgnet (det bliver til ca. 5-6 våde tissebleer om dagen). Hvor ofte et barn har afføring kan derimod variere meget –fra flere gange om dagen til et par gange om ugen.

Nyfødte bruger flest bleer

Nyfødte plejer at tisse og have afføring oftere end lidt ældre spædbørn. Ofte ved hvert måltid. Det plejer at være 5-6 gange om dagen, nogle gange op til 8-9 gange om dagen. Du bør altid skifte ble, så snart du opdager, at barnet har haft afføring.

Tis og afføring irriterer huden

Dit barns hud er tyndere end din. Den er faktisk kun halvt så tyk, hvilket gør den meget mere sart og følsom. At gå for længe med en ble, som skal skiftes, er ikke godt for dit barns hud. Tis og afføring irriterer huden.

Den første afføring

Den første afføring kaldes mekonium og er sej og grøn-sort. Efter den første afføring plejer nyfødte at have afføring efter hvert måltid, og afføringen er som regel meget løs. Afføringen er som regel gul og lidt grynet, men den kan også være grønlig.

Alle børn har afføring forskelligt

Efter en uges tid eller to har de fleste babyer afføring lidt mere sjældent. En del børn, som ammes, kan godt, pludselig kun have afføring en gang om ugen. Nogle gange kan der gå op til ti, tolv dage. Som forælder bliver man let urolig, hvis barnet ikke har haft afføring i flere dage, men det skal du ikke være, hvis dit barn spiser og sover godt og virker tilpas. Hvis du alligevel er urolig, kan du snakke med sundhedsplejersken.

Bleeksem og rød numse

Hold styr på bleen

Ved at skifte tit forebygger du en rød numse, eksem, kløe og svie. Liberos bleer har vådindikator, som gør, at du nemt kan se, når bleen skal skiftes. Det er også vigtigt at finde den blestørrelse, som passer til dit barn, som sidder rigtigt og holder tæt de rigtige steder.

Vand, olie eller sæbe?

Den daglige rengøring af dit barn kan ske på puslebordet (eller et håndklæde på gulvet eller sengen) med en vaskeklud. I de allerfleste tilfælde er vand og babyolie det bedste. Babyolie er mere skånsom end sæbe og gør huden blød og glat, samtidig med at den plejer og fugter huden. Hvis du ikke er hjemme og ikke har adgang til vand, er det praktisk at bruge vådservietter.

Vand kan have en udtørrende effekt

Vand og sæbe kan have en udtørrende effekt. Mange vasker med sæbe, da sæbe opløser snavs og fedt. Men også almindeligt vand fjerner lidt af det beskyttende fedtlag fra hudens yderste lag (hudbarrieren). Hvad mange ikke ved er, at man kan bruge lidt babyolie til at vaske små børn rene med. Når barnet bliver lidt større, er det måske ikke helt nok længere, og når du så bruger sæbe, så tænk på at bruge en, som er egnet til børn, og fugt gerne huden med babyolie eller en mild lotion bagefter. Hvis du ikke har vand i nærheden, er vådservietter et godt alternativ.

Hvis huden er irriteret

Uanset hvor omhyggelig du er med at skifte ble ofte og rengøre forsigtigt, kan det ske, at dit barns numse bliver rød og irriteret. Der kan endda opstå små sår og blærer. Små børn tisser ofte, og det er især fugtigheden i bleen, der er årsag til irritationen, men kontakten med urin og afføring betyder selvfølgelig også noget.

Vask rent, og luft huden

Hvis huden er rød og irriteret, er det bedre at rengøre med babyolie på en ren og blød vaskeklud end med sæbe og vand. Lad dit barn ligge nøgent på et blødt håndklæde efter bleskiftet, så huden kan komme sig ordentligt. Husk, at nyfødte børn har sværere ved at regulere kropstemperaturen end voksne. Sørg altid for, at værelset er varmt og behageligt. Smør evt. med en beskyttende creme, inden barnet får en ny ble på.

Tips og tricks

Trefingergrebet

Når du skal skifte ble, starter du med at åbne fligene uden at fjerne bleen. Så tørres evt. afføring af med bleen, som derefter foldes sammen på midten, under barnet. Når du derefter tørrer og vasker barnets numse, kan det væreen god idé at benytte dig af trefingergrebet –det vil sige, at du holder begge barnets knæ med din ene hånds tommelfinger, pegefinger og langfinger. Så har du et godt og solidt greb og kan holde styr på en livlig lille krabat.

Pige eller dreng?

Hos piger vasker man oppefra og bagud for at undgå, at der kommer bakterier i urinrøret. Hvis der sidder afføring indenfor skamlæberne, kan man forsigtigt vaske det væk med en blød, tynd vaskeklud, som er fugtet med vand, uparfumeret sæbe eller babyolie, som er naturligt fugtgivende. Har du en dreng, skal du undgå at trække forhuden tilbage for at rengøre.

Rigtig blestørrelse

Alle ved nok, at der er forskel på blestørrelser. Som regel er bleer inddelt efter produktnavn og vægtklasse. Liberos bleer hedder fx Newborn, Comfort, UP&GO og Touch og findes i en række forskellige kilointervaller. Desuden overlapper størrelserne hinanden, så du altid kan finde en ble, som sidder godt på dit barn i netop barnets alder. Børn kan jo veje det samme og være helt forskellige aldre, eller omvendt.

Alder og vægt bestemmer

I første omgang er det barnets vægt, der bestemmer, når du vælger størrelse. Men da små børn tisser ofte og lidt, og større børn tisser sjældnere og mere, og disse to børn godt kan veje det samme, er også alderen vigtig. En ble, som sidder godt og er tilpasset barnets krop og behov, lækker ikke.

Forskellige aldre, forskellige krav

Et lille barn, som ligger på ryggen, har brug for en ble, som bl.a. har ekstra elastikker i ryggen for at forhindre lækage bagpå som fx Libero Newborn og Libero Touch. Mens et barn, som bevæger sig meget, har brug for en ble, som er smal i skridtet og fleksibel med elastikker i taljen som fx Libero UP&GO og Libero Touch.

Lad aldrig barnet ude af syne!

Det sikreste sted at skifte ble på dit barn er egentlig på gulvet, men det bliver jo lidt besværligt for os forældre i længden. Så er det godt at have et puslebord, som giver en bedre arbejdsstilling for dig, som skifter ble. Husk, at du aldrig må efterlade dit barn uden opsyn på puslebordet. Børn udvikler sig hurtigt, og pludselig bevæger dit lille barn sig på andre måder, som du ikke er forberedt på. Sørg for, at du har alt, du skal bruge, indenfor rækkevidde –og hvis du skal vende dig efter noget, så læg en hånd på barnet, så du ikke tager nogen risiko, og barnet kan føle sig trygt.

Produkter, som kan være gode ved bleskiftet

Vores produkter indeholder naturlige, plejende og fugtgivende ingredienser. Disse Libero-produkter anbefales af Asthma Allergy Nordic:

  • Libero Touch åben ble og bukseble
  • Libero Newborn
  • Libero Comfort
  • Libero UP&GO
  • Libero Touch wet wipes
  • Libero Oil
  • Libero Wash
  • Libero Baby Lotion
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...