Epidural – hvordan er det at føde med en epiduralbedøvelse?

En epiduralbedøvelse – eller epiduralblokade, som det også kaldes - er en form for medicinsk smertelindring, som gives i lænden på den fødende. Her gennemgår vi, hvordan det kan være at få en rygmarvsbedøvelse under fødslen, og hvilke fordele eller ulemper der kan være.

Hvad er en epiduralbedøvelse, og hvad indebærer det?

En epiduralbedøvelse er en meget effektiv form for smertelindring i udvidelsesfasen, og fordi det er en såkaldt lokalbedøvelse, så påvirker den ikke den fødendes bevidsthed. Det, der sker i kroppen, når man får en epidural, er, at smertesignalerne fra nerverne blokeres, så de ikke når hjernen, og dermed opdager den ikke, at det gør ondt. Den virker bedst på de smerter der kommer fra livmoderen og mindre på dem der kommer fra skeden og bækkenbunden mod slutningen af fødslen. En epiduralblokade kaldes ofte for en rygmarvsbedøvelse, men det er ikke helt rigtigt, da det er ikke rygmarven, der bedøves, men kun de nerver, der løber fra rygmarven.

At få en epiduralbedøvelse

Det mest almindelige er, at man får en epiduralbedøvelse i udvidelsesfasen af en fødsel. At få epidural kan være noget, man allerede har bedt om at få skrevet i sin fødeplan, eller det kan blive besluttet under selve fødslen. Da tilkalder man en anæstesilæge, som skal give bedøvelsen. Derefter skal den fødende, lægge sig på siden og stikke ryggen frem (omtrent som en vred kat) eller sætte sig på sengekanten og falde sammen som en sæk kartofler. Det er for at gøre det lettere for lægen at give bedøvelsen, som foregår med en tynd plastikslange (kateter) i lænden. Først lokalbedøves området og lægen placerer derefter katederet via en nål.

Det tager ca. 5-15 minutter, før epiduralblokaden begynder at virke. Fuld effekt opnår man efter cirka en halv time. Kateteret forbliver på plads under hele fødslen. Jordemoderen – eller den fødende – kan tilføre mere bedøvelsesmiddel via en pumpe, hvis det er nødvendigt. Dette kan gøres helt frem til, at barnet er født. En gang imellem virker en epidural ikke optimalt og må lægges om.

Fordele og ulemper ved epiduralblokade

En epiduralblokade er en meget effektiv form for smertelindring, og fordi den kan suppleres løbende, er det muligt at forblive bedøvet under næsten hele fødslen. En anden fordel er, at den kan sænke blodtrykket, dels fordi den påvirker blodkarrenes evne til at trække sig sammen og dels fordi smerte påvirker vores stresshormoner, og når vi reducerer smerten, så falder vores blodtryk også. Derfor kan en epiduralblokade være nyttig i forbindelse med svangerskabsforgiftning, eftersom blodtrykket da er højere end normalt allerede før fødslen. Det kan også være en hjælp at få en rygmarvsbedøvelse, hvis man har problemer med hjertet eller lungerne, da bedøvelsen ganske enkelt reducerer den stress, som fødslen udsætter kroppen for.

Men der er også en række ulemper med en epiduralblokade, det kan være godt at kende til. Presseveerne kan blive svagere, og da kan fødslen tage lidt længere tid. Der er også en let øget risiko for, at fødslen er nødt til at afsluttes med en sugekop – også selv om man slipper for det i langt de fleste tilfælde. Men der er intet, der tyder på, at rygmarvsbedøvelse øger risikoen for, at fødslen ender med kejsersnit eller forårsager fremtidige rygproblemer hos den fødende.

Hvilke bivirkninger eller komplikationer forekommer i forbindelse med en epiduralblokade?

Epiduralbedøvelser har været brugt i lang tid og er en veletableret metode, men der kan opstå bivirkninger af smertelindringen:

• blodtryksfald – hvis det falder for meget, får man blodtryksforhøjende medicin
• kløe hos ca. 50 % (der findes medicin, der lindrer)
• rystelser eller kuldegysninger, som normalt forsvinder af sig selv
• problemer med at tisse – forsvinder normalt efter et par timer
• svaghed i muskler, forsvinder ofte efter 1-2 timer
• ondt i ryggen, forsvinder normalt efter et par dage
• let feber, der kan medføre at man behandles med antibiotika og observerer barnet for infektion i dagene efter fødslen
• længere fødsel, fordi epiduralblokaden kan dæmpe veerne
• i meget sjældne tilfælde svær hovedpine (i så fald gives der medicin).

Påvirkes barnet af en epiduralblokade?

Barnets hjertefrekvens kan påvirkes midlertidigt hvis den fødende får en epiduralblokade. Det sker ofte i forbindelse med det blodtryksfald epiduralen kan medføre. Blodtryksfaldet kan behandles med medicin og herefter retter barnets hjertefrekvens sig tilbage til det normale. Du kan stole på at jordemoderen holder øje med det, da CTG- overvågningen som måler barnets puls, er tændt hele tiden.

Forlænger en epiduralblokade fødslen?

En epiduralblokade kan forlænge fødslen, fordi veerne bliver lidt svagere. Med de doser man bruger i dag, er det dog sjældent at det sker. Hvis der alligevel kommer vesvækkelse, som man kalder det, behandles det ved, at man får et drop med et vestimulerende middel.

Ikke alle kan få en rygmarvsbedøvelse

Der er nogle tilstande, medikamenter og sygdomme, som gør, at man ikke anbefaler rygmarvsbedøvelse som smertelindring. Det kan fx være uhensigtsmæssigt at få en epiduralblokade, hvis den fødende har:

• en øget tendens til at bløde eller tager medicin, der påvirker blodets evne til at størkne
• en infektion i blodet eller i huden, hvor bedøvelsen skal lægges
• visse sygdomme, der påvirker nervesystemet eller trykket i rygmarvsvæsken
• visse rygsygdomme eller misdannelser i rygsøjlen
• taget medicin, der ikke bør tages sammen med en epiduralblokade.

Spinal vs. epidural

Spinalbedøvelse er en anden form for rygmarvsbedøvelse. Den bruges ofte under et kejsersnit, men kan gives i en lettere form under en vaginal fødsel. Virkningen kommer hurtigere end ved en epiduralblokade, men den forsvinder også hurtigere. I modsætning til en epiduralblokade kan man ikke supplere bedøvelsen, når den er opbrugt, så derfor virker en spinalbedøvelse bedst mod slutningen af udvidelsesfasen. Oftest bruges en spinalbedøvelse til fleregangsfødende, som er i slutningen af en hurtig fødsel, og hvor der højst er to timer tilbage, før barnet er født. En spinalbedøvelse gives også lidt anderledes end en epiduralblokade, idet der bruges en tynd nål direkte ind i huden i stedet for gennem et kateter.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder