Fødsel med sugekop – hvornår og hvorfor?

Omkring 10 % af alle danske fødsler afsluttes med sugekop, og det er mere almindeligt hos førstegangsfødende end hos dem, der har født før, da førstegangsfødende normalt har en længere uddrivningsfase. Sugekop bruges kun, hvis det virkelig er nødvendigt. Det kan være i situationer hvor fødslen skal afsluttes hurtigt, for at mor eller barn ikke skal tage skade af en langtrukken fødsel.

Hvad er en sugekop?

En sugekop er et instrument, der bruges inden for fødselshjælpen til at hjælpe i forbindelse med veerne, så man kan få barnet hurtigere ud, hvis det er nødvendigt, fx hvis presseveerne ikke er kraftige nok. Sugekoppen skaber et tryk via en vacuummaskine eller en håndpumpe på toppen, så den kan suge sig fast på barnets hoved. Koppen er fastgjort til en slange (eller lignende), som en læge holder i og forsigtigt kan trække i under veerne. Selve koppen kan være lavet af forskellige materialer. Der findes en blød kop i gummi og en hård kop i metal, og så er der den med håndpumpen, der er lavet af hård plast (en såkaldt kiwi cup).

Som fødende skal man altid inddrages i beslutningen om at bruge sugekop, men det er vigtigt at vide, at det ikke er noget, der foreslås, medmindre der er en reel risiko for enten barnet eller den fødende, hvis barnet ikke kommer ud snart, og at brug af sugekop er et mindre indgreb end for eksempel kejsersnit.

Hvordan bruger man en sugekop?

Når man skal bruge en sugekop, skal man som fødende som regel starte med at tømme sin blære, da der så er færre ting i vejen for barnet, på vejen ud. Den kan tømmes med et kateter, hvis det er svært at gå på toilettet. Derefter skal man lægge sig på ryggen med benene i benstøtter, så lægen kan sætte sugekoppen på. Nogle gange gives der også en bedøvelse af bækkenbunden, inden sugekoppen fastgøres. Hvis vandet ikke allerede er gået, prikker en jordemoder eller læge hul i fosterhinden for at sikre, at koppen kommer til at sidde ordentligt fast. Når man derefter presser, trækker lægen samtidigt forsigtigt i sugekoppen, og det fortsætter man med for hver presseve, indtil barnet er ude. Nogle gange er det nok med et lille ”push”, og derefter fjerner man sugekoppen, så den fødende selv kan presse sit lille barn det sidste stykke ud.

Det er ikke altid muligt at bruge en sugekop. Barnet skal fx være kommet langt nok ned i bækkenet til, at sugekoppen kan sættes fast på barnets hoved, og den fødende skal have åbnet sig helt. Hvis det skulle haste med at få barnet ud, og det af en eller anden grund ikke er muligt at bruge en sugekop, eller hvis man har forsøgt med sugekoppen og barnet ikke følger med, er man nødt til at føde ved kejsersnit.

Årsager til at bruge en sugekop under en fødsel

Der kan være forskellige grunde til, at der nogle gange er brug for en sugekop, bl.a. hvis:

• fødslen skrider for langsomt frem i selve uddrivningsfasen, hvilket nogle gange kan være lidt mere almindeligt, når man bruger epiduralblokade som smertelindring
• barnet er meget stort
• der foreligger en komplikation eller sygdom, der gør det nødvendigt at yde ekstra hjælp i forbindelse med veerne
• man kan se på CTG-overvågningen eller høre på hjertelyden, at barnet er for påvirket af fødslen og derfor har brug for at komme hurtigt ud
• fødslen har været langvarig, og den fødende er meget udmattet og har brug for hjælp i forbindelse med veerne.

Er der nogen risici ved brug af sugekop?

Der er nogle risici forbundet med at bruge sugekop, men det er vigtigt at huske, at den kun bruges, hvis det virkelig er nødvendigt, og barnet er nødt til at komme ud snart. Man er udmærket klar over, at risikoen for bækkenbundsskader øges ved brug af sugekop, men udviklingen går hele tiden fremad, og sundhedspersonalet lærer mere og mere om, hvordan man kan reducere risikoen for bristninger under en fødsel med sugekop. Langt de fleste bristninger forårsaget af en sugekop opdages under fødslen og kan behandles med det samme og dermed forebygge langvarige komplikationer. Barnet kan også få et lille hudsår på hovedet, og nogle kan få en hævelse på det sted, hvor sugekoppen blev placeret – et såkaldt kefalhæmatom. Det er normalt helt ufarligt og forsvinder efter et par dage. Det er vigtigt at vide, at fordelene ved at bruge en sugekop altid bør opveje risiciene, og at den kan være et værktøj, der redder liv!

Hvordan har man det efter at have født med sugekop?

Det kan være en traumatisk oplevelse at opleve, at fødslen slutter på en måde, som man måske ikke havde tænkt sig, og det kan være nødvendigt at bearbejde det bagefter både mentalt og fysisk. Det er vigtigt at tale med sin læge eller jordemoder om, hvad der skete, og hvorfor beslutningen om at bruge sugekop kan have været nødvendig. Når man får det forklaret, kan det ofte hjælpe i processen bagefter. Nogle gange kommer følelser og tanker senere, når man er kommet hjem fra fødeafdelingen og har fået det hele lidt på afstand, og så har man i stedet mulighed for at tale med sin læge eller sundhedsplejerske.

Det er heller ikke ualmindeligt, at både barnet og den fødende kan have smerter efter brug af sugekop, og da har begge mulighed for at få smertestillende medicin. Som tidligere nævnt er der en let øget risiko for, at den fødende får en eller anden form for fødselsskade. Det, der er synligt, bliver fulgt op og behandlet på fødeafdelingen, men der er også risiko for, at nogle får mere langvarige problemer. Hvis man ikke kan finde den rette hjælp i efterbehandlingen, kan man bede sin læge om en henvisning til en gynækologisk afdeling eller kontakte en fysioterapeut med speciale i gynækologi.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder