Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Hvordan starter fødslen?

Hvordan starter fødslen?

Nu kan det være hvilken som helst uge! Men hvordan ved du, at det er tid? Der findes et sikkert tegn - regelmæssige veer.

Fødslen startede egentlig for et par uger siden, da hormonerne begyndte at blødgøre livmoderhalsen. Så kom plukveer, og endnu flere plukveeer, inden det efterhånden er tid - barnet er klar til at komme til verden! Det kan dog nogle gange være svært at afgøre, om det er tiden til at tage på sygehuset.

Tre veer på 10 minutter
Din mave trækker sig sammen og bliver hård som en sten med jævne mellemrum. Det er ofte blot plukveer, så længe de er korte og ikke regelmæssige. Når de rigtige veer kommer, skal du ringe til jordemoderen eller fødselsafdelingen for at få at vide, om det er tid til at tage derind. En tommelfingerregel er ca. tre veer på 10 minutter.

Vandet går – ikke et sikkert tegn
På film starter fødsler ofte med, at vandet går. Det ser dramatisk ud, men i virkeligheden er det som regel en mere gradvis udvikling. Vandet snarere drypper end vælter ud. Men fødselsforløbet kan også gå i gang, uden at vandet går. Det findes kun et sikkert tegn på, at fødslen er gået i gang: Regelmæssige veer, som gradvis bliver kraftigere og kommer tættere.

Bliv hjemme, så længe det føles ok
Når veerne kommer tættere og mere regelmæssigt, begynder det også at gøre mere og mere ondt. Livmoderhalsen udvider sig, og smerterne tager til. Ring til jordemoderen eller fødeafdelingen, og få råd. Er der plads på fødeafdelingen, kan vi køre ind nu? Er tasken til fødslen pakket og klar? Læs mere om at køre ind på fødselsafdelingen.

Bliv hjemme, så længe du føler dig tryg ved det. Mange kommende mødre foretrækker at være hjemme, indtil fødselsarbejdet bliver mere intensivt - så vil man som regel gerne have jordemoderen som støtte. Andre kvinder vil helst tage på sygehuset så hurtigt som muligt. Det er individuelt og kan variere meget - intet er rigtigt eller forkert.

Nogle uger før – eller efter – terminsdato
Barnet kan komme både nogle uger før og efter terminsdatoen. Ugerne omkring denne dag bør du være forberedt på, at fødslen kan gå i gang - det kan ske, når du mindst aner det.
Børn kommer nogle gange flere uger for tidligt. Læs om for tidligt fødte børn. Men på det her tidspunkt er det faktisk det, de fleste mødre håber på – at graviditeten snart er overstået. Dit barn kan naturligvis også være to uger forsinket... Læs mere om at gå over tiden eller sætte fødslen i gang. Hvis barnet kommer meget senere end beregnet, kan det være rigtigt træls at gå og vente, men hold ud - det sker snart.
Held og lykke!

Download gerne vores gratis app ”Gravidbogen”. Der finder du flere tips, vejledning og information om fødslen.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...