Hele videnskaben bag bleer, hygiejne og røde numser

Når man får barn, kommer meget til at handle om afføring. Hvordan skal det se ud? Og hvor ofte har barnet afføring? I dette afsnit gennemgår vi alt, som er værd at vide om bleer og hud.

Hvor mange bleer skal der til?

6-9 bleer om dagen

Et barn tisser flere gange i døgnet (det bliver til ca. 5-6 våde tissebleer om dagen). Hvor ofte et barn har afføring kan derimod variere meget –fra flere gange om dagen til et par gange om ugen.

Nyfødte bruger flest bleer

Nyfødte plejer at tisse og have afføring oftere end lidt ældre spædbørn. Ofte ved hvert måltid. Det plejer at være mindst 5-6 gange om dagen, nogle gange op til 8-9 gange om dagen. Du bør altid skifte ble, så snart du opdager, at barnet har haft afføring.

Er du ekspert på babyhud?

Gør vores quiz og test din viden! Svarer du rigtigt på alle spørgsmålene, bliver du belønnet med 100 point som du frit kan bruge i Libero Klubbens pointshop.

Tis og afføring irriterer huden

Dit barns hud er tyndere end din, hvilket gør den meget mere sensitiv og følsom over for fugt og varme. At gå for længe med en ble, som skal skiftes, er ikke godt for dit barns hud. Tis og afføring irriterer huden.

Blöjbyten 01

Den første afføring

Den første afføring kaldes mekonium og er sej og grøn-sort. Det kan være lidt svært at fjerne, fordi det er så klistret – et godt råd er at bruge babyolie, så er det som regel nemmere at vaske af. Efter den første afføring plejer nyfødte at have afføring efter hvert måltid, og afføringen er som regel meget løs. Afføringen er som regel gul og lidt grynet, men den kan også være grønlig.

Alle børn har afføring forskelligt

Efter en uges tid eller to har de fleste babyer afføring lidt mere sjældent. En del børn, som ammes, kan godt, pludselig kun have afføring en gang om ugen. Nogle gange kan der gå op til ti, tolv dage. Som forælder bliver man let urolig, hvis barnet ikke har haft afføring i flere dage, men det skal du ikke være, hvis dit barn spiser og sover godt og virker tilpas. Hvis du alligevel er bekymret, kan du snakke med sundhedsplejersken.

Bleeksem og rød numse

Hold styr på bleen

Ved at skifte ble, så snart den er fuld, eller barnet har haft afføring, forebygger du en rød numse, eksem, kløe og svie. Alle vores bleer har en vådindikator – det er en streg på bleen, der skifter farve, hvis barnet har tisset. Det er en virkelig god måde at holde styr på, at barnet får tilstrækkelig væske og tisser, som det skal. Men du behøver ikke at skifte ble på en nyfødt, hver gang der er lidt tis – vores bleer er lavet til at holde barnet tørt alligevel, men hvis bleen er fuld, eller den føles våd mod barnets numse, bør den altid skiftes. Skift den også med det samme, når barnet har haft afføring. Det er også vigtigt at finde den blestørrelse, som passer til dit barn, og som sidder rigtigt og holder tæt de rigtige steder.

Blöjbyten 02

Vand, olie eller sæbe?

Den daglige rengøring af dit barn kan ske på puslebordet (eller et håndklæde på gulvet eller sengen). I de allerfleste tilfælde er vand og babyolie det bedste. Babyolie er en meget skånsom måde at vaske små babynumser på, da den gør huden blød og glat, samtidig med at den plejer og beskytter huden mod udtørring. Hvis du ikke har adgang til vand, er vådservietter også en god løsning, men brug uparfumerede vådservietter, der er skånsomme mod huden.

Hvis huden er irriteret

Uanset hvor omhyggelig du er med at skifte ble ofte og rengøre forsigtigt, kan det ske, at dit barns numse bliver rød og irriteret. Der kan endda opstå små sår og blærer. Små børn tisser ofte, og det er især fugt og varme mod numsen, der er årsag til irritationen, men kontakten med urin og afføring betyder selvfølgelig også noget.

 Blöjbyten 03

Vask rent, og luft huden

Hvis huden er rød og irriteret, er det bedre at rengøre med uparfumeret babyolie, da olien er meget skånsom mod huden og samtidig efterlader en beskyttende hinde. Lad dit barn ligge nøgent på et blødt håndklæde efter bleskiftet, så huden kan komme sig ordentligt. Husk, at nyfødte børn har sværere ved at regulere kropstemperaturen end voksne. Sørg altid for, at værelset er varmt og behageligt. Smør evt. også med en beskyttende creme, inden barnet får en ny ble på.

Tips og tricks

Trefingergrebet

Når du skal skifte ble, starter du med at åbne fligene uden at fjerne bleen. Så tørres evt. afføring af med bleen, som derefter foldes sammen på midten, under barnet. Når du derefter tørrer og vasker barnets numse, kan det væreen god idé at benytte dig af trefingergrebet –det vil sige, at du holder barnets begge knæer med din ene hånds tommelfinger, pegefinger og langfinger. Så har du et godt og solidt greb og kan holde styr på en livlig lille krabat.

Pige eller dreng?

Hos piger vasker man oppefra og bagud for at undgå, at der kommer bakterier i urinrøret. Hvis der sidder afføring indenfor skamlæberne, kan man forsigtigt vaske det væk med en blød, tynd vaskeklud, som er fugtet med vand, uparfumeret sæbe eller babyolie, som er naturligt fugtgivende. Har du en dreng, skal du undgå at trække forhuden tilbage for at rengøre.

 Blöjbyten 34

Rigtig blestørrelse

Alle ved nok, at der er forskel på blestørrelser. Som regel er bleer inddelt efter produktnavn og vægtklasse. Liberos bleer hedder Comfort, UP&GO og Touch og findes i en række forskellige kilointervaller. Desuden overlapper størrelserne hinanden, så du altid kan finde en ble, som sidder godt på dit barn i netop barnets alder. Børn kan jo veje det samme og være helt forskellige aldre, eller omvendt.

Alder og vægt spiller en afgørende rolle, når du skal vælge blestørrelse

I første omgang er det barnets vægt, der bestemmer, når du vælger størrelse, men børn, der vejer det samme, kan have forskellige højder og forskellige kropstyper, så betragt vægtklassificeringen på blepakken som vejledende og ikke som noget endegyldigt. Det kan også være en god ide at se på aldersangivelserne på blepakkerne, da børn i forskellige aldre har lidt forskellige tissemønstre, hvor de yngste babyer tisser lidt og ofte, og ældre babyer tisser mere, men mere sjældent. Derfor er bleens sugeevne også tilpasset størrelsen og tissemønsteret – en større størrelse absorberer altså mere væske. Nogle gange kan det derfor være nødvendigt at prøve at gå en blestørrelse op eller ned. En ble, der sidder godt og er tilpasset barnets krop og behov, lækker ikke.

Vælg en blød og åndbar ble

Da børns numser ikke bryder sig om varme og fugt – især ikke i kombination med hinanden – er det vigtigt at vælge en ble, der ånder og holder barnets numse tør. Men bleen skal også være blød nok til at være behagelig for barnet at have på og fleksibel nok til at følge med i alle dets bevægelser – uanset om det er et nyfødt barn, der spræller i barnevognen, eller et større barn, der kravler rundt derhjemme. En god ble skal have en god sugeevne, være blød og åndbar og tilstrækkelig fleksibel i taljen, benene og ryggen til, at barnet kan bevæge sig ordentligt. Hvis du vælger Liberos bleer, kan du være sikker på, at du altid får en god pasform og lækagesikkerhed.

Lad aldrig barnet ude af syne!

Det sikreste sted at skifte ble på dit barn er egentlig på gulvet, men det bliver jo lidt besværligt for os forældre i længden. Så er det godt at have et puslebord, som giver en bedre arbejdsstilling for dig, som skifter ble. Husk, at du aldrig må efterlade dit barn uden opsyn på puslebordet. Børn udvikler sig hurtigt, og pludselig bevæger dit lille barn sig på andre måder, som du ikke er forberedt på. Sørg for, at du har alt, du skal bruge, indenfor rækkevidde –og hvis du skal vende dig efter noget, så læg en hånd på barnet, så du ikke tager nogen risiko, og barnet kan føle sig trygt.

Produkter, som kan være gode ved bleskiftet

Vores produkter indeholder naturlige, plejende og fugtgivende ingredienser. Disse Libero-produkter er gode at have ved hånden, når du skifter ble: