close

Gravid: sygemelding eller arbejde?

Hvordan fungerer det med graviditetsorlov? Hvilke rettigheder har man i forhold til sin arbejdsgiver, når man er gravid, og hvordan er reglerne, hvis man er nødt til at blive sygemeldt? Her ser vi nærmere på, hvilke regler der gælder med hensyn til arbejde og graviditet.

At opdage at man er gravid er ikke kun overvældende rent følelsesmæssigt, det kan også sætte det her med ens job på spidsen. For uanset hvad man gør, så kommer en graviditet jo til at påvirke ens jobsituation på den ene eller den anden måde. Så kan det være rart at vide, at man som gravid har ret til at stille ekstra høje krav til sin arbejdsgiver i denne periode. I arbejdsmiljøloven står der nemlig, at gravide ikke må udsættes for nogen sundheds- eller sikkerhedsrisici. Det indebærer, at arbejdsgiveren har pligt til at sørge for, at den, der er gravid, fx ikke kommer i kontakt med farlige stoffer eller smitte og ikke må udføre arbejde i høje højder. Hvis man har denne type arbejde, skal arbejdsgiveren tilpasse arbejdet eller sørge for, at man bliver omplaceret. Gravide skal heller ikke være nødt til at udføre tungt arbejde, især ikke sidst i graviditeten, hvor ryggen er særligt udsat for skader. Mange arbejdspladser har en sikkerhedsrepræsentant, som man kan henvende sig til, men det er også en god idé at diskutere denne type overvejelser med sin jordemoder allerede i forbindelse med den første konsultation.

Fraværsmelding eller sygemelding?

Hvis arbejdsgiveren ikke kan garantere et trygt arbejdsmiljø, så kan man ansøge om at blive fraværsmeldt. Hvor tidligt man kan blive fraværsmeldt afhænger lidt af, hvorfor man bliver det. Ved risiko for at komme i kontakt med farlige stoffer gælder den som regel allerede fra samme dag, mens det ved fysisk krævende arbejde først plejer at træde i kraft på et senere tidspunkt i graviditeten. Kontakt din arbejdsgiver eller læge for at høre, hvilke regler der gælder i lige netop din situation. Din egen læge kan henvise dig til en arbejdsmedicinsk klinik, hvis der er tvivl om hvad der er bedst for dig.

En sygemelding vælger man derimod til den, der har så store fysiske problemer, at det rent faktisk ikke er muligt for vedkommende at arbejde. Hvis man ”bare” har ”normale, graviditetsgener, plejer det ikke at klassificeres som en sygdom, men hvis man har kraftige gener – eller af en eller anden grund har fået ordineret ro, så kan en sygemelding under graviditeten blive aktuel. Det er mere almindeligt, at den, der bærer på flere børn, bliver sygemeldt sidst i graviditeten, ganske enkelt fordi det slider endnu mere på kroppen. Hvis det bliver nødvendigt med en sygemelding, skriver din læge en lægeerklæring, som derefter sendes til Udbetaling Danmark.
Under en fraværsmelding eller sygemelding, kan du afhængig af din ansættelse, have ret til fuld løn, betalt af din arbejdsgiver. Ellers gælder reglerne for sygedagpenge.

Hvor længe skal man arbejde, hvis man er gravid?

Selvom man ikke bliver sygemeldt, så kan kroppen som regel være temmelig slidt sidst i graviditeten, så det er ret klogt at holde fri et par uger, inden barnet kommer. Det er naturligvis meget forskelligt, hvor tæt på fødslen man orker at arbejde. Det afhænger af, hvordan man har det, og hvilken type arbejde det er, men man kan tænke på, at alle gravide er nødt til at passe godt på sig selv og prøve på at få nogle ekstra pauser, så de kan hvile sig og komme til kræfter. Hvis livet – og arbejdslivet – er alt for stresset, kan det medføre flere plukveer, hvilket man skal betragte som et tegn på, at man bør tage den lidt mere med ro.
Hvis man ikke er fraværs eller sygemeldt, men ikke kan overkomme det samme på sit arbejde som før graviditeten, kan man tale med sin arbejdsgiver om at gå ned i tid i en periode. Tal med din fagforening om, hvad det kan betyde for din anslåede fremtidige bruttoindkomst og dermed for beregningen af dine barselsdagpenge.

Hvornår fortæller man om graviditet på arbejdet?

Hovedreglen er, at du skal fortælle din arbejdsgiver, at du skal have orlov, mindst tre måneder før forventet fødsel. Det kan dog være en god ide , at fortælle om graviditeten tidligt, så du er beskyttet mod fyring pga graviditet og får ret til graviditetsbetinget fravær til fx læge og jordemoderbesøg. Du har ret til det der hedder graviditetsorlov 4 uger inden din termin. På nogle arbejdspladser giver overenskomsten, mulighed for at gå fra til orlov tidligere. Hvis du nu føler, at du vil gå på barsel tidligere, end I først havde bestemt, så skal du altid tale med din arbejdsgiver – hvis det er en betænksom arbejdsplads, så kan man forhåbentlig løse det alligevel. Hvis du oplever, at du bliver diskrimineret under din graviditet eller barselsorlov, skal du kontakte din tillidsmand, din fagforening eller Ligebehandlingsnævnet.

14-dages barselsdagpenge til far eller medforælder

Den forælder, der ikke er gravid, har også ret til at være hjemme med såkaldte barselsdagpenge i 14 dage for at kunne være med til fødslen, lære den lille at kende og aflaste den nybagte mor. Noget, der kan være godt at vide, er, at dagene kun kan bruges de første 14 uger efter, barnet er kommet hjem fra fødeafdelingen.

At være på barsel samtidigt

For dem, der føler, at 14 fælles dage lige efter barnet er født ikke er nok, så er der mulighed for at forlænge den periode. De første 14 uger efter fødslen er øremærket barsel til mor, men far eller medmor kan vælge at blive hjemme samtidigt, ved at bruge af de 32 ugers fælles forældreorlov. Man kan altså tilrettelægge barslen på rigtig mange måder, og I kan søge mere information og rådgivning hos kommunen eller din fagforening.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...