Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Forberedt til fødslen

Forberedt til fødslen

Motion og god mad gør dig stærk og giver dig den energi, som du ellers let mister under graviditeten. Men det er også vigtigt med afslapning og åndedrætsøvelser. Et yoga- eller profylax kursus kan være en god forberedelse.

Selvfølgelig er det godt at starte tidligt med yoga eller afslapningsøvelser, for at du kommer ind i vanen og arbejder med kroppen. Det er dog aldrig for sent at komme i gang med sådanne øvelser. En del øvelser kan du lave selv, som den rofyldte afslapning eller yogaen. Andre, som massage og åndedrætsøvelser, kan du træne sammen med din partner eller den person, som du vil have med dig under fødslen.

Åndedrætsøvelser eller profylax kursus
Åndedrætsøvelser er en fantastisk måde at forberede sig på og siden benytte sig af under fødslen. Der findes mange forskellige slags åndedrætsøvelser, du kan prøve. Spørg din jordemor om en god metode, eller gå på et profylax kursus - et kursus som på flere forskellige måder forbereder dig til fødslen.
Det er godt, hvis du kan øve sammen med din partner eller en ven, som siden har viden om at "coache" dig under fødslen. Det er let at miste fokus, når smerten sætter ind.

Træn afslapning eller yoga for gravide
Afslapning er faktisk en effektiv form for smertelindring, men evnen til at slappe af skal man ofte træne op. Især hvis du skal kunne tage den frem på et mindre bekvemt tidspunkt, dvs. under fødslens vearbejde, hvor du har ondt og måske er stresset.
En del kvinder prøver yoga, mens andre kvinder benytter sig af andre metoder som massage eller profylax øvelser.

Prøv gerne en nem øvelse allerede nu:
Læg dig behageligt med støttende puder.
Træk vejret dybt, og læg mærke til, hvordan musklerne slapper af.
Spænd musklerne i fødderne nogle sekunder, og slap så af igen.
Spænd i benene. Og slap af. Vær opmærksom på, hvordan forskellen føles.
Arbejd dig så hele vejen op i kroppen, stykke for stykke.
Du kan også begynde med højre fod, højre ben og arbejde dig opad. Når du har spændt og slappet af i alle musklerne i ansigtet og derefter rundt om hovedet, begynder du at gå nedad på den anden side.
Mærk, hvordan du bliver tungere og mere afslappet.
Lyt gerne til musik, mens du træner.

Denne type rolig og harmonisk afslapning får sikkert barnet til at føle samme velbehag som dig selv. Hvis du træner dig op og let kan finde tilbage til den trygge, tunge følelse kan du gøre på samme måde for at håndtere smerter under den kommende fødsel.

Massage lindrer smerten
Massage skaber nærhed og lindrer smerter. Også selvom hovedformålet ikke er at ælte musklerne, kan den øgede blodcirkulation opbløde stramme og spændte muskler, som har en tendens til at dukke op under graviditeten. Masser gerne med lidt blødere bevægelser end normalt, på de steder af kroppen der føles godt for dig.
Under fødslen kan denne type massage hjælpe dig med at flytte fokus fra veerne.
I kombination med en behagelig fødselsstilling eller et varmt bad, kan massage give afslapning og hvile, når kroppen værker. Det er også noget, som mange fødselsafdelinger kan tilbyde - at sidde under en varm bruser eller i et bad under det indledende vearbejde.

Skriv en fødselsplan
En anden måde at forberede sig på fødslen er at læse om og lære lidt om de forskellige typer af smertelindring, som findes at få og tænke over, hvad du selv har af ønsker.
Det kan være godt at skrive en fødselsplan, et fødselsbrev, som beskriver, hvad for en slags person du er, og hvordan du vil have din fødsel. Det er ikke altid så let at forklare det hele, når vearbejdet har sat ind for alvor, og så kan det være godt at have tænkt det lidt ind i forvejen.
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...