close

Vægtstigning som gravid

Når man bliver gravid, så indebærer det jo, at man tager på – det er en del af processen og noget, der er nødvendigt for, at barnet skal kunne vokse. Det er individuelt, hvor mange ekstra kilo det handler om – men man vil måske alligevel gerne vide, hvad der betragtes som en ”normal” vægtstigning, når man er gravid. Derudover kan det store fokus på vægten skabe ubehag, og hvad gør man så?

Når man har et voksende barn i kroppen, så indebærer det jo, at den bliver større – det er jo umuligt at undgå. Men nogle gange kan det føles, som om der sættes lidt for stor fokus på det her med, hvordan den gravide krop ser ud, eller hvad der kan betragtes som en normal vægtstigning – både fra en selv og fra omgivelserne. Lige pludselig kan personer i ens omgivelser komme med kommentarer om mavens størrelse, og helt uhæmmede spørgsmål om, hvor meget man har taget på, kan dukke op uden varsel. Den, der bliver udsat for det, er nødt til venligt, men bestemt at sige fra, hvis det ikke føles okay. Der er heller ikke nogen grund til som gravid (eller på andre tidspunkter for den sags skyld) at veje sig hele tiden. Jordemoderen kommer til at følge ens vægtkurve i forbindelse med konsultationerne, eftersom der er visse sundhedsmæssige risici forbundet med at tage for lidt eller alt for meget på, men derhjemme kan man faktisk stille vægten langt ind i garderoben, hvis den gør en stresset.

Hvor meget skal man tage på i graviditeten?

Der er som sagt ikke nogen grund til at stirre sig blind på vægten, men noget, der kan være rart at vide, er, at under- eller overvægt under graviditeten medfører visse risici, fx øget risiko for graviditetssukkersyge og for tidlig fødsel. En meget hurtig vægtstigning på kort tid kan også være et tegn på svangerskabsforgiftning, så det vil man holde lidt ekstra øje med. Derudover ved man også, at der er en sammenhæng mellem vægten under graviditeten og barnets fødselsvægt. Denne sammenhæng varierer dog afhængig af, hvordan vægten var, inden man blev gravid. I praksis indebærer det, at den, der er undervægtig, har brug for en større vægtstigning end den, der er overvægtig. Hvor meget, der anses for at være en god omtrentlig vægtøgning afhænger altså helt af, hvor meget man vejede, inden man blev gravid. Genetik spiller faktisk også en rolle, når det kommer til vægt, så lad være med at sammenligne stigningen i antal kilo med andre eller at google vægtkurver for gravide, og tal i stedet med din jordemoder, hvis du er usikker.

I begyndelsen af en graviditet er det ikke helt ualmindeligt, at man kan tabe et kilo eller to, hvis man har kvalme og kaster meget op. Hvis kvalmen er så kraftig, at man ikke får nogen næring i sig, så skal man tale med jordemoderen – da findes der nemlig medicin, man kan få.

Hvor meget skal man spise som gravid?

Nej, gravide er ikke nødt til at spise for to, men der er brug for mere næring end normalt. Det er ikke dobbelte portioner, vi taler om – i det første trimester er det nok med ca. en frugt ekstra om dagen. Når det andet trimester begynder, så kan man tilføje cirka et mellemmåltid (fx lidt yoghurt og en mad), og i slutningen af graviditeten kan det være tilpas med to mellemmåltider og et ekstra styk frugt. Lyt godt til kroppen og dens signaler – hvis du har brug for at spise mere for at stille sulten eller få kvalmen til at forsvinde, så er det sådan, det er. Men det er jo naturligvis lige så vigtigt som altid at tænke på, hvad man spiser – hvis man har en craving efter et kilo bland selv-slik hver dag, så er det bedre at prøve at vælge noget med større næringstæthed. Hvis man bliver ramt af graviditetsdiabetes, så er det naturligvis vigtigere at tænke på kosten, og da er jordemoderen en god støtte.

Hvad består de ekstra kilo af?

I slutningen af graviditeten udgør barnet ca. 3,5 kg af vægtstigningen (eller mere, hvis man venter tvillinger naturligvis), men der er også meget andet i kroppen, som vejer. En hel del af de ekstra kilo består af væske og blod, men også moderkagen, brysterne (næsten 1 kg tungere!), livmoderen og fostervandet gør, at man vejer mere. Derudover udvides fedtdepoterne også, hvilket bl.a. er nødvendigt, hvis man har planer om at amme – det er et smart træk fra naturens side.

Hvis vægtstigningen skaber psykisk ubehag

Grunden til, at jordemoderen følger vægten i forbindelse med undersøgelserne, er altså ikke, at vedkommende har nogen kosmetiske synspunkter på, hvordan kroppen ser ud, men ganske enkelt, at man ved, at der er visse risici forbundet med at tage for meget eller for lidt på under graviditeten. Nogle synes, at det er spændende at veje sig hos jordemoderen for at se, hvad der er sket siden sidst, men for andre kan det føles hårdt at blive mindet om, hvordan kroppen forandres. Vi har ganske enkelt lidt forskellige indstillinger til det her med kroppen, vægten og hvor afslappede vi er i forhold til at veje os, når andre er til stede. Det skal derimod aldrig føles, som om man går derhen for at blive vurderet – tanken er jo at få professionel støtte på rejsen mod barnets fødsel, og at der er mulighed for at få hjælp af en diætist, hvis det skulle være nødvendigt.
Hvis det nu er sådan, at det her med vægt og mad er meget følsomt, så er det en god idé at sige det til jordemoderen allerede i forbindelse med den første konsultation. Hvordan graviditeten påvirker en pågående eller tidligere spiseforstyrrelse er nemlig lidt svært at vide. Nogle kan faktisk få det bedre rent generelt, og da kan spiseforstyrrelsesproblematikken mindskes, men for andre kan problemerne i stedet blive udløst under graviditeten. Det er ikke altid, at jordemoderen spørger ind til dette, og derfor er der risiko for, at man sætter sig mellem to stole. Hvis man tidligere har modtaget behandling og ved, hvad der har hjulpet, så skal man være tydelig med at bede om at få den samme hjælp igen. Hvis man bestemt ikke har lyst til at tale med sin jordemoder, så kan man henvende sig til egen læge eller telefonrådgivning hos Landsforeningen Mod Spiseforstyrrelser (LMS ) på 70101818 .

Fokusér på at have det godt

I stedet for at tænke for meget på, hvad vægten viser, eller hvordan kroppen ser ud, så er vores bedste tip, at man ganske enkelt prøver på at fokusere på at gøre det, der føles godt fysisk og psykisk. Hvad det er, må man selv finde frem til, men man ved, at fx frisk luft, gåture, (man anbefaler 30 minutters motion om dagen), god musik, god mad, tid med venner eller berøring fra en, man holder af, stimulerer kroppen og psyken på en positiv måde. Med andre ord: at man ganske enkelt prøver på at få en daglig dosis af det, der gør en glad, passer godt på sig selv og giver sig selv lov til at forundres over kroppens fantastiske måde at skabe et lille nyt menneske på i stedet for at bekymre sig over et par ekstra kilo på en krop i forandring.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...