Svangerskabsforgiftning - symptomer og behandling

På samme måde som med graviditetsdiabetes er svangerskabsforgiftning ikke almindeligvis noget, man mærker selv – det er som regel noget, der bliver opdaget i forbindelse med de jævnlige kontroller hos jordemoderen. Det forhøjede blodtryk kan medføre, at barnet i maven ikke vokser, som det skal, og den gravides organer påvirkes. Det er ikke noget, der forekommer særlig tit – og de fleste af de 3-7 procent, som får det, påvirkes faktisk heller ikke så meget, men eftersom det kan udvikle sig og blive både alvorligt og akut, så er det noget, som jordemoderen holder nøje øje med.

Sådan opdages svangerskabsforgiftning

Det kan måske være rart at vide, at hvis en svangerskabsforgiftning opdages, inden blodtrykket er steget for meget, og inden barnet er blevet alt for påvirket, så er risikoen for komplikationer lille. Det er lige netop derfor, at rutinerne ser ud, som de gør:

• Den gravide skal jævnligt aflevere urinprøver og få sit blodtryk målt hos jordemoderen. Da undersøger man, om der findes æggehvidestof i urinen, og om blodtrykket er stabilt og ligger på det rigtige niveau.
   
• Hvis jordemoderen har mistanke om en svangerskabsforgiftning, får den gravide en tid hos lægen, som tager forskellige prøver og laver en ultralydsundersøgelse for at se, om der er behov for behandling.

Hvor tidligt kan man få svangerskabsforgiftning?

Det er mest almindeligt, at man får det i slutningen af graviditeten, efter graviditetsuge 34, selvom det kan forekomme så tidligt som uge 20. Man ved ikke rigtigt, hvorfor en del får svangerskabsforgiftning – det er noget, man forsker i. Men meget tyder på, at årsagen stammer fra en tilstand i moderkagen, hvor giftige partikler lækkes ud i blodet, hvilket får immunforsvaret til at reagere. Dermed beskadiges blodkarrene, og de trækker sig sammen, hvilket resulterer i, at blodtrykket stiger, og der kommer protein i urinen.

Tegn på svangerskabsforgiftning

Ofte mærker man som sagt ikke selv, om man har fået svangerskabsforgiftning, hvilket skyldes, at det er usædvanligt med mærkbare symptomer – derimod ser jordemoderen det på prøverne. Der leder vedkommende efter:

• Protein i urinen
• Forhøjet blodtryk – over 140/90

Men nogle kan få et eller flere af følgende tegn på svangerskabsforgiftning:

• Ødemer – hævede hænder, fødder og ansigt
• Stor vægtstigning på kort tid
• Hovedpine
• Utilpashed og kvalme
• Synsproblemer, fx flimmer for øjnene
• Smerter i den øverste del af maven, under ribbenene eller i ryggen

Ting, der kan give øget risiko for svangerskabsforgiftning

elvom man endnu ikke kan sige nøjagtigt, hvorfor nogle får præeklampsi, så har man set, at der er nogle ting, som forhøjer risikoen. Disse er:

• Forhøjet blodtryk
• At man er førstegangsfødende
• Diabetes
• At man tidligere har haft svangerskabsforgiftning
• At ens mor eller søster har haft svangerskabsforgiftning
• En bagvedliggende nyresygdom
• Overvægt
• Sygdom relateret til immunforsvaret
• At man er gravid med flere børn
• Kunstig befrugtning som IVF eller ægdonation

Hvis man ser en samlet forhøjet risiko, så kan man forebygge svangerskabsforgiftning ved at få recept på et mildt blodfortyndende lægemiddel.

Behandling af svangerskabsforgiftning

Der findes ikke noget lægemiddel, der kan fjerne svangerskabsforgiftningen, så det første trin i behandlingen er, at den gravide skal hvile og undgå nogen som helst stress for på den måde at sænke blodtrykket. Det er også vigtigt at følge anbefalingerne og gå til kontrol for at undgå at blive alvorligt syg.

Hvis blodtrykket er for højt, kan man få medicin mod det. Eftersom både nyrer og lever kan påvirkes, så er der nogen, der er nødt til at blive indlagt på sygehus, hvor det er nemmere at holde omhyggeligt øje med både blodtryk, og hvordan den gravide har det. Hvis disse indsatser ikke hjælper – eller i alvorlige tilfælde, hvor barnet også har det dårligt – kan man være nødt til at sørge for, at det kommer tidligere til verden ved at sætte fødslen i gang eller ved hjælp af kejsersnit.

Svangerskabsforgiftning efter fødslen

Når barnet er født, vender morens blodtryk og urin oftest tilbage deres normale værdier, og hævelsen forsvinder. Man plejer at sige, at man bliver helt rask inden for en uge. Man fortsætter dog med at måle blodtrykket i et stykke tid for at sikre, at det forbliver stabilt. Hvis det endte med, at barnet var nødt til at komme tidligere end beregnet, så kan det være nødt til at komme til en neonatalafdeling for at få lidt ekstra omsorg.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder.