Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

close

Din babys søvn 6-8 måneder

Lyden af et lille barn, som sover godt, er fantastisk. Barnet vokser og kan nu klare sig i længere tid uden mad. Forhåbentligt betyder det, at det sover bedre om natten. Herunder følger nogle tips.

Forhåbentligt sover barnet nu flere timer i træk om natten. 10 til 12 timers nattesøvn er normalt i denne alder, plus at barnet sover efter maden to gange i løbet af dagen. Efterhånden som tiden går, har barnet mindre behov for mad om natten.

Efter seks måneders alderen er det fra et ernæringsmæssigt synspunkt ikke nødvendigt, at barnet spiser om natten, hvis vægten stiger, som den skal. Men barnet er måske ikke enig, da nattens måltider ikke bare giver mad, men også tryghed og nærhed. Hvis barnet er begyndt på fast føde og måske får mere modermælkserstatning end brystmælk, vil det formentlig sove længere om natten.

Barnet har brug for mere tryghed, når udviklingen går stærkt
Det er godt at vide, at barnet i 8 månedersalderen kan begynde at sove mere uroligt. Der sker meget i barnets liv på det her tidspunkt, og det kan påvirke søvnen. Det oplever så meget og skal vænne sig til så mange ting, at dagene ikke er nok! Så er det vigtigt, at I forældre er der som den trygge base.

Blid træning i at sove selv
Ved seks måneders alderen kan det være tiden til at lære dit barn, at mad og søvn ikke altid hænger sammen. Hvis barnet kan sove uden at få noget at spise, kan du også få mere søvn selv. Du kan blidt begynde at træne barnet i ikke at koble søvn og mad ved at lægge barnet sammen med bamsen og fortælle det, at det skal sove. Du kan hjælpe barnet til at falde til ro ved at stryge det over ryggen, trøste det og være nær. Du møder måske protester, men forsøg at skabe rutiner og vaner, som barnet genkender og som gør, at det føler sig trygt, når det skal sove. Og du er der jo hele tiden som tryghed, og det er vigtigt for barnet.

Mere om søvn
Når barnet er i balance og sover godt, er det godt for alle. Her kan du finde flere tips og råd.

Korte film:
Om at putte barnet
At trøste barnet

Artikler:
Bedre søvn for babyen
Gode søvnvaner
Skab rutiner for din baby
Om at få babyen til at sove godt
Babyens søvn 3–6 måneder 
Pludselig uventet spædbarnsdød
Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...