Tigerspring hos babyer – de store udviklingsfaser

Småbørnstiden er en konstant rutsjebanetur. Både for forældre og små børn. Barnets fysiske og mentale udvikling sker superhurtigt, og det er ikke mærkeligt, at vi som forældre nogle gange har svært ved at følge med i alt, hvad der sker. Det ligger også i menneskets natur gerne at ville have en forklaring på, hvorfor tingene er på en bestemt måde, så derfor er det måske ikke så mærkeligt, at det her med babyers forskellige udviklingsfaser har fået fodfæste – men hvad siger forskningen egentlig om tigerspring hos babyer?

Udvikler børn sig i spring?

Det har efterhånden været populært i en del år nu at tale om tigerspring i forbindelse med børns udvikling. Teorien stammer hovedsageligt fra bogen (og appen) ”Vidunerlige uger” af Hetty van de Rijt og Frans Plooij. Den beskriver tigerspringene som specifikke perioder, hvor et barn gør store fremskridt i sin kognitive udvikling – hvilket så medfører en tydelig ændring i barnets adfærd.

Forskningen inden for og den videnskabelige understøttelse af denne teori varierer. Nogle undersøgelser tyder på, at der kan være perioder med hurtig udvikling i et barns liv – men der er langt fra enighed i det videnskabelige samfund om, at disse tigerspring sker på bestemte alderstrin, eller at de er universelle for alle børn. Det, man med sikkerhed ved, er, at børns udvikling i stedet er en meget individuel proces. En stor del af børns udvikling sker naturligvis i en bestemt rækkefølge, fx skal kroppen kunne balancere hovedet, inden den kan lære at sidde osv. Men tidsmæssigt er det meget forskelligt fra barn til barn, hvornår de forskellige tigerspring finder sted. Hvert barn er unikt og udvikler sig i sit helt eget tempo – der findes altså ingen udviklingsskemaer, der er baseret på leveuger, som kan forudsige lige netop dit barns adfærd i en bestemt alder. Det betyder altså, at du som forælder er den allerbedste til at forstå, hvorfor dit barn opfører sig, som det gør – meget bedre end en app eller en bog.

Risici ved at fokusere for meget på tigerspring og udviklingsfaser

Det kan selvfølgelig være betryggende for en træt og rådvild forælder at få en forklaring på sit barns mere krævende perioder –hvis det altså lige nu befinder sig i en bestemt udviklingsfase. Det kan føles mere overskueligt og måske lettere at håndtere, hvis man tænker på det på den måde. Men der er også en vis risiko for, at man så ikke undersøger, hvad det egentlig er, barnet reagerer på. Nogle gange, når børn pludselig forandres og lader til at være ude af balance, er der ikke så meget at gøre ved det, men alligevel er det ofte muligt at forstå, hvad barnet har brug for, hvis man ser lidt nærmere på situationen. At analysere sit eget barn og dets omgivelser giver os forældre meget mere information om situationen, end teorier om tigerspring gør.
Hvad ser mit barn ud til at reagere på? Hvad ser det ud til at have brug for mere eller mindre af – bruger det mere energi end normalt, har dets søvnbehov ændret sig? Eller er der sket noget i barnets liv, som kan påvirke det? Er der nogen udfordringer, som tager energi? Hvornår ser mit barn ud til at have det allerbedst? Dette er alt sammen eksempler på spørgsmål, man kan stille, når et barn reagerer kraftigt på livet og begynder at opføre sig anderledes end før. Og det er faktisk en god idé at have lige netop denne individuelle analyse, med dit barn i fokus, i tankerne – ikke kun i småbørnsårene, men gennem hele barnets opvækst.

Følsomme perioder i udviklingen

Selvom alt ikke sker efter en bestemt tidsplan, er det selvfølgelig sådan, at mens ens barn går fra at være et hjælpeløst spædbarn til et forholdsvis selvstændigt skolebarn (og senere teenager), vil der med jævne mellemrum være perioder, hvor barnet påvirkes af alt det, der sker både fysisk og psykisk. I faser som disse kan børn blive ekstra vrede, virke mere ustabile, utilfredse eller på andre måder følelsesmæssigt påvirkede. Ofte kan de også have en adfærd, som de ikke havde før, eller vende tilbage til en adfærd, de havde tidligere, men er vokset fra. Det er der ikke noget mærkeligt i – tværtimod har vi voksne det på samme måde, når vi bliver ekstra følsomme eller stressede i forskellige perioder af livet. Nogle gange kan man bare ikke genkende sig selv, og så har man måske brug for lige netop omsorg og forståelse fra sine nærmeste.

Hvordan støtter man børn i deres udvikling?

De fleste forældre er meget interesserede i deres barns udvikling. Det er utroligt spændende at se det lille menneske, man har holdt i sine arme, vokse op og blive et selvstændigt væsen. Man vil gerne følge med i, hvad der sker, og selvfølgelig gøre sit allerbedste for at styrke og støtte barnet i dets udvikling. Men det kræver ikke en bog eller en app med udviklingsfaser at gøre dette, som man måske kunne få indtryk af. Du behøver bestemt ikke at holde styr på og stimulere de rigtige ting på det helt rigtige tidspunkt. Det er ikke sådan, menneskets udvikling fungerer. Tværtimod er den robust, modstandsdygtig og ret selvstændig – hvis omgivelserne, gør hvad de kan for at understøtte barnets naturlige udvikling, vil dit barn udvikle sig fint i sit helt eget tempo.

Faktatjekket af Vibeke Dueholm Gintberg, læge