Hvad er en moderkage, og hvad gør den?

Moderkagen – eller placenta – kaldes nogle gange for livets træ. Symbolikken er ganske let at forstå, når man tænker på, at det er moderkagen, der gør livet muligt. Den ligner også lidt et træ, hvor navlestrengen bliver stammen, alle blodkarrene skaber grene, og moderkagen som helhed er kronen. Uanset om du kan se ligheden eller bare synes, at den ligner en kødklump, kan vi slå fast, at moderkagen er fantastisk, og nedenfor kan du læse lidt mere om, hvordan den fungerer.

Hvad er moderkagen for noget?

Moderkagen er et midlertidigt organ, der dannes under graviditeten – faktisk ikke kun hos mennesker, men hos næsten alle pattedyr, og den er afgørende for, at barnet i maven kan vokse, udvikles og være beskyttet lige indtil fødslen. Allerede et par dage efter befrugtningen begynder moderkagen at blive dannet – altså inden man selv er blevet bevidst om graviditeten – og omkring uge 12-14 er den fuldt udviklet. Navlestrengen er det, der forbinder barnet med moderkagen, og det er gennem den, at barnet får den ilt og de næringsstoffer, der kommer fra moderkagen. Udseendemæssigt ligner moderkagen lidt en kødagtig, rund skive – omtrent på størrelse med en almindelig tallerken og 2-3 cm tyk. Når fødslen nærmer sig, vejer moderkagen omkring et halvt kilo.

Hvad er moderkagens funktion for barnet?

Mange ved måske, at barnet får næring via moderkagen, men dette superorgan har flere afgørende funktioner:

• Moderkagen sørger for, at barnet får ilt.
• Barnet får al sin næring gennem moderkagen.
• Den transporterer moderens antistoffer til barnet (hvilket er nødvendigt for at udvikle et immunforsvar).
• Moderkagen tager sig af barnets affaldsstoffer.
• Den producerer flere hormoner, der er nødvendige under graviditeten, herunder hCG – det hormon, der signalerer til kroppen, at den er gravid, og får dig til at teste positiv på graviditetstesten.
• Moderkagen fungerer som en slags filter og beskytter mod nogle af de skadelige stoffer, som moderen kan optage.
• Den kan også fortælle os – gennem en moderkagebiopsi – om barnet har kromosomafvigelser eller visse arvelige sygdomme.

Moderkagens placering

Moderkagen sidder fast et sted på livmodervæggen, men det kan variere, præcis hvor den sidder. Den sætter sig nemlig ikke fast det samme sted hos alle. Hvor den sidder, undersøger man i forbindelse med den rutinemæssige ultralydsundersøgelse.

Bagvæggen eller højest oppe i livmoderen

Det mest almindelige er, at moderkagen sidder på livmoderens bagvæg eller højest oppe i livmoderen (fundus). Hvis den sidder på bagvæggen, den del af livmoderen, der er tættest på rygsøjlen, eller højest oppe, er det som regel lettere at mærke barnets spark, både lidt tidligere og kraftigere, end hvis den havde siddet på forvæggen – fordi denne så dæmper bevægelserne.

Moderkage på livmoderens forvæg

Nogle gange sætter moderkagen sig fast på livmoderens forvæg. Det er ret almindeligt og forekommer i ca. 30 % af alle graviditeter. Det er en helt ufarlig placering, men den kan medføre, at fosterbevægelser først kan mærkes lidt senere og kan føles lidt svagere, fordi moderkagen så ligger som en støddæmper foran barnet.

Forliggende moderkage

Nogle gange (i ca. 5 % af alle graviditeter) kommer moderkagen til at sidde et sted, hvor man egentlig ikke ønsker, at den skal være, fx en lavtsiddende moderkage, der sidder ved den åbning, hvor barnet skal komme ud. Hvis den gør det, er man nødt til at følge op med en ny ultralydsscanning senere i graviditeten, da det ikke er muligt at føde vaginalt, hvis moderkagen er i vejen. For langt de fleste løser det sig som regel af sig selv, da moderkagen plejer at bevæge sig opad, når livmoderen vokser. I meget få tilfælde sker dette dog ikke, og da er man i stedet nødt til at planlægge, at barnet skal fødes ved kejsersnit.

Hvad sker der med moderkagen efter fødslen?

I de første par minutter efter fødslen fortsætter den nyfødte med at få noget af sin ilt via moderkagen, altså også efter at barnet har taget sine første åndedrag. Det er smart tænkt fra kroppens side, for det er en stor belastning at blive født, og det er godt at have lidt backup lige i starten.

Men hvis man troede, at det var slut med veer, når babyen var ude af kroppen, får man sig måske en overraskelse. Hele efterbyrden – altså moderkage, navlestreng og fosterhinder – skal nemlig ud af kroppen. Heldigvis plejer det at gå forholdsvis hurtigt og nemt med en eller to presseveer (men det kan tage op til en halv time). Når moderkagen løsner sig fra livmoderen, efterlader den et sår, og det er det, der forårsager blødning efter fødslen (barselsflåd). Jordemoderen kontrollerer altid omhyggeligt, at hele moderkagen er kommet ud, og at hinderne er hele – hvis der er rester tilbage, kan livmoderen ikke trække sig ordentligt sammen, og så er der er risiko for blødning og infektion. Hvis moderkagen ikke løsner sig eller alt ikke er kommet ud, er det dog en forholdsvis enkel procedure at tømme livmoderhulen manuelt. Det foregår på en operationsstue og under bedøvelse.

Hvorfor spiser nogle moderkagen?

Mange dyr (men langt fra alle) spiser moderkagen – måske for at undgå at tiltrække rovdyr i nærheden. Det problem har vi mennesker jo ikke, men det har nogle steder været lidt ”trendy”, at spise moderkagen i den tro, at den fx vil øge mælkeproduktionen og fremskynde helingsprocessen efter fødslen. Der er ingen videnskabelig dokumentation for dette, men at spise en moderkage kan faktisk medføre, at man får farlige bakterier ind i kroppen, der kan smitte den nyfødte og være direkte livstruende, hvis man er uheldig.

Moderkageløsning

Moderkagen skal forblive på plads under hele graviditeten og fødslen, men i nogle få og sjældne tilfælde løsner den sig for tidligt. Hvis moderkagen løsner sig fra livmodervæggen før fødslen, kan det give sig udslag i stærke mavesmerter og/eller kraftige blødninger. Livmoderen kan også blive spændt og hård (uden at slappe af ind imellem, som den gør i forbindelse med sammentrækninger). Nogle gange mærkes fosterbevægelserne også mindre. Moderkageløsning er en alvorlig tilstand, og man skal altid ringe til fødeafdelingen med det samme, hvis man oplever nogle af disse symptomer.

Faktatjekket af Nina Sepstrup, uddannet jordemoder