Ens egen mangel på søvn er noget, som præger småbørnsårene for næsten alle forældre. Der findes desværre ikke en universalmetode, som forbedrer søvnen for barnet – og for dig. Hvad gør man så, hvis ens baby har svært ved at sove? Her kan du læse mere og få tips om små børn og søvn.
På samme måde som vi voksne er babyer meget forskellige – og det gælder også deres søvn. Mens nogle lader til at kunne sove flere timer i træk, synes andre, at det er nok med 20 min. ad gangen det første stykke tid. Vi ved godt, at det kan lyde uretfærdigt, men i stedet for at blive irriteret over faktum, så er det bedre, at man prøver på at bruge energi på at finde løsninger til, hvordan man kan komme igennem det – for én ting er sikker: Dette er ikke noget, der varer for evigt! Måske har barnet allerede fået nye sovevaner i næste uge, og det får måske helt andre ugen efter. Man er nødt til at finde trøst i, at søvnen efterhånden stabiliseres, og at I alle kommer til at sove mere sammenhængende, efterhånden som tiden går.
Nyfødte babyers søvn er ret jævnt fordelt over døgnets 24 timer, og de synes ikke, det kan betale sig at gøre så stor forskel på nat og dag. Når børn er ca. 6-8 måneder gamle, så plejer mange at holde op med at spise om natten, hvilket egentlig indebærer, at det først er her, man kan begynde at have en rimelig forhåbning om at få nogle timers sammenhængende søvn. Men det handler meget sjældent om eventyrlige ottetimersnætter – en almindelig nat for et barn på et år er nemlig ikke meget mere end fem sammenhængende timer. Så når din lille krudtugle vågner frisk og veludhvilet kl. 04.30 og er klar til at lege, så plejer det (desværre) at indebære, at dagen er begyndt. Hvis man er to forældre, så gælder det om at hjælpes ad, og på den måde kan den, der har morgenvagten, også prøve at komme tidligt i seng aftenen inden.
For nogle handler spørgsmålet om søvn om det omvendte – at barnet ganske enkelt lader til at sove for meget. Forældre til børn, der ikke sover ret meget, synes måske, at det lyder mærkeligt, men det er nemt at blive omvendt bekymret, hvis man oplever, at ens barn bare sover og sover. Måske skyldes det, at de fleste samtaler om søvn og børn lige netop handler om, at man aldrig får sovet, og at barnet kun sover et kort stykke tid ad gangen. Men børn er nu engang forskellige, og faktum er, at et nyfødt barn plejer at kunne sove helt op til 18 timer pr. døgn. Hvis de 18 timer så er opdelt i få gange, så kan det jo nemt føles, som om det er hele tiden. Men hvis barnet virker glad og tager på, som det skal, så kan du give slip på dine bekymringer og i stedet glæde dig over, at du også får tid til at hvile dig lidt. Hvis man derimod er bekymret og føler, at der er noget, der ikke rigtig er, som det burde være, så skal man altid kontakte sundhedsplejersken eller sin egen læge, hvis man tror, at barnet er sygt.
Det er jo meget forskelligt, hvordan vi forholder os til rutiner rent generelt – for nogle er det vigtigt med en vis form for forudsigelighed i livet, og for andre spiller det en mindre rolle. Her er vi også forskellige med hensyn til, hvordan vi ser på det her med forældreskab – og soverutiner for ens barn. Noget, det kan være en god idé at tænke på, er, at barnet ikke har noget som helst behov for at tage hensyn til nogen andens tider og kun følger sit eget mad- og soveur. Det er først senere, det bliver vigtigt at komme i seng på et bestemt tidspunkt hver aften ganske enkelt fordi, der er tider, man er nødt til at overholde om morgenen, og at barnet har mindre mulighed for søvn og afslapning om dagen. Men når barnet er nyfødt, så er det der faktisk fuldstændigt lige meget – babyer er nemlig eksperter i at få den søvn, de har brug for uanset hvad. Hvis man alligevel vil opstille rutiner for, hvornår barnet skal sove, så man selv har det godt med det, så skal man selvfølgelig prøve at gøre det. Men hvis det alligevel ender med, at det tager flere timer, hver eneste gang barnet skal puttes, og alle bliver utroligt frustrerede, så kan det måske alligevel være smart at overveje, om det er sådan, man vil have, det skal være. I stedet fungerer det måske bedre, at man lader være med at tænke på, hvad klokken er, og i stedet prøver på at følge barnets søvnmønster og ganske enkelt lægger det til at sove, når det virker træt (og prøver at minde sig selv om, at sovevaner og søvnmønstre kommer og går).
Er der nogen konkrete tips til at få barnet til at falde i søvn – eller falde i søvn igen? Tja, der findes endnu ingen universalmetode, som altid fungerer på alle børn, men der er helt sikkert ting, I kan prøve:
For nogle fortsætter problemerne med søvnen, uanset hvor meget man vender og drejer på det. I har måske prøvet alt uden at finde noget, der virker, hvilket jo kan føles mildest talt frustrerende. Da må man prøve at huske sig selv på, at børn er forskellige og har forskellige sovevaner. Vi er godt klar over, at det især er nemt at glemme, hvis man har flere børn. Det er desværre ikke til nogen større hjælp at sammenligne med, hvad der fungerede med det første barn, hvis det første barn måske sov hele tiden – og hvor som helst – mens det føles som om, at det andet barn næsten ikke sover overhovedet.
Det, I er nødt til at gøre, når I befinder jer i situationen, er at finde kompromisser, der virker: Tag en dyb indånding og indse, at det måske ikke bliver bedre end det er lige nu, og tilpas jeres liv efter lige netop jeres situation. Skær ned på andet, som kræver energi, og hvis I er to, så prøv at sove i hver jeres rum om natten, og skiftes til at sove uden forstyrrelser – eller bed om hjælp udefra. Er det måske sådan, at barnet kun sover, når I bærer det? Så er det nødt til at være løsningen et stykke tid – at én forælder sover, og én bærer. Hvis man havner i en situation med forstyrret søvn, så er det vigtigt, at man ofte husker sig selv på, at det er midlertidigt – at børns søvn forandres hurtigere, end man tror. Det er i det hele taget en god idé at hjælpes ad, hvis I er flere forældre – selv den, der er på barsel, er jo også nødt til at få mulighed for at sove om natten, eftersom det er et mindst lige så krævende arbejde, at holde styr på et lille barn om dagen. Du kan også altid ringe til din sundhedsplejerske for at få hjælp, hvis det bliver for hårdt. Vedkommende kan hjælpe med at finde en løsning på situationen i samarbejde med jer forældre, og han/hun kan også sørge for, at jeres familie får yderligere hjælp af fx psykolog eller læge, hvis det er nødvendigt. Nogle gange, når man befinder sig i en situation, hvor det føles kaotisk med søvnen, og man er ved at være fuldstændig udmattet, så kan det faktisk være sådan, at det er forælderen selv, der har søvnproblemer, og ikke barnet. Babyen vågner måske, men falder hurtigt i søvn igen, mens forælderen ligger vågen længe efter hver opvågning og kan ikke falde i søvn igen. Hvis du som forælder har søvnforstyrrelser, så er det vigtigt, at du kontakter sundhedsplejersken eller din egen læge for at få hjælp – som voksen har man gode mulighed for at få hjælp, hvis man har søvnforstyrrelser!
Det kan også være vigtigt, især hvis man påvirkes negativt af, at der er problemer med søvnen, at man ikke kører fast i forestillingen om, at det er sådan her, livet kommer til at se ud for evigt, eller at opbygge en angst for, at ”hvis vi gør sådan her nu, så kommer vi til at fortsætte med det for altid”. For som vi har nævnt, så passer det ikke, og med hensyn til søvn, så er vores bedste tip at satse på det, der fungerer lige nu og her – rutiner kan man lave om på, og vaner kan brydes. For det bliver faktisk bedre – selvom det måske ikke føles sådan lige nu.
Faktatjekket af Tova Winbladh, autoriseret psykolog