week18

Uge 18

DIT BARN

Vokser i fuld fart

Barnet i maven vokser så det knager – nu vejer det 250 gram og er ca. 20 cm langt. Ørerne er flyttet derhen, hvor de skal sidde resten af livet, og stikker nu lidt ud fra hovedet. Øjnene er kommet tættere på forsiden af ansigtet, og de omgives af øjenbryn og en antydning til vipper. Under de lukkede øjenlåg er nethinden blevet klar, og den kan nu reagere på lys. Lyde er barnet lige begyndt at registrere. Det lille ansigt kan gøre grimasser, og på fingerspidserne samles der fedt, så man kan ane små linjer, der skal blive til fingeraftryk.

MOR

Hvornår mærkes spark?

Venter du på det første spark? Det er meget individuelt, hvornår man kan mærke det. Hvis du har ventet barn før, så ved du, hvilken følelse du skal lede efter, men hvis det er første gang, så kan det vare flere uger, før du kan mærke, at det virkelig var et spark. Nogle gange kan det føles som sommerfuglevinger, der flagrer, nogle gange kan man tro, at det er ens tarme, der bobler lidt ekstra. Det er heller ikke helt ualmindeligt, at moderkagen lægger sig mod livmoderens forvæg, hvilket gør det lidt sværere at mærke bevægelserne i starten, og at det tager lidt længere tid, inden man kan mærke små spark eller bevægelser. Omkring uge 18 får du tilbud om en rutinemæssig scanning. Det er en frivillig, smertefri og enkel procedure, hvor man ser en scanning af fosteret. Billedet viser bl.a., hvordan det udvikles, og om der måske er mere end ét barn derinde – og da kan du også få at vide, hvor moderkagen sidder. Når man foretager scanningen, kan jordemoderen også tjekke den forventede fødselsdato.

PARTNER

En eller flere

I kan med størst sandsynlighed ikke mærke, at barnet sparker endnu – selvom det er meget individuelt, så plejer man at regne med, at det for en førstegangsfødende varer helt til uge 20 og måske endnu længere. Men det er noget, man kan glæde sig til, eftersom det bliver et så konkret og tydeligt tegn på, at man skal være forælder. Mange siger, at de fik et stærkere bånd til barnet efter det første spark. Nu er tiden nok snart inde til 2.trimester - den rutinemæssige scanningen som ligger mellem uge 18-21. Scanningen er frivillig, men for mange kan det være rart at vide, at barnet udvikles, som det skal. Man kigger på hjerte, nyre og lunger og undersøger om der er tegn på kromosomafvigelser eller misdannelser. I forbindelse med scanningen kan man også se, hvor meget fostervand, der er og , hvor moderkagen sidder. Hvis I ikke har været til 1.trimesterscanning, er det også nu, man kan se, om der er ét eller flere børn i maven – hvis der er flere, så plejer det at blive en ekstra turbulent tid, før man har vænnet sig til de mange, og nogle gange modstridende, følelser. Hvis man venter mere end ét barn, kan man som forælder have brug for lidt mere tid og støtte for at forberede sig, og et godt tip er at tale med andre tvilling- eller trillingforældre. Ud over alle tanker hos jer som forældre, så kan det også indebære flere konsultationer hos jordemoderen for at tjekke, at børnene vokser, som de skal.