Organerne på plads
Nu er alle organer på plads, men de er langt fra færdigudviklede. De skal i ca. 30 uger fra nu af modnes i takt med, at barnet vokser. Hjertet, der har slået taktfast siden uge 6, er fuldt udviklet, men det er meget lille. Mange af hjernens og nervesystemets funktioner er også allerede klar, og skjoldbruskkirtlen er begyndt at udskille hormonet thyroxin, der styrer cellernes energiomsætning. Barnet er ca. 3 cm langt og flyder rundt i en væskefyldt hindesæk. På fingre og tæer kan man se antydningen til led og negle. Smagsløgene udvikles, og øjnene bevæger sig fremad for at finde deres plads. Barnet kan opfatte lys, men ikke blinke endnu. Nu dannes det indre øre også, men det varer lidt, inden barnet kan høre.
Hvornår skal man fortælle det?
Du lever med din graviditet både dag og nat. Du sover måske dårligere, end du plejer og har brug for at gå på toilettet en eller flere gange pr. nat. Det er ikke helt ualmindeligt, at man føler sig opsvulmet, og bukserne sidder sandsynligvis ikke rigtigt, som de plejer. Hvis du stadig ikke har fortalt, at I venter barn, så begynder det snart at være en udfordring at skjule kroppens forandring. Det kan også være lidt besværligt at skulle finde undskyldninger for et humør, der skifter fra det ene sekund til det andet. Det er nemlig ikke altid det, du tror, der afslører dig. Måske er det mere det, at du er holdt op med at drikke kaffe, end at du småspiser og tager et ekstra stykke brød på arbejdet, der gør, at folk begynder at lugte lunten. Eller de lidt store tørklæder, der hænger skødesløst hen over maven for at vildlede blikket, den store skjorte eller det lidt distræte blik. Du ved måske godt selv, at man ikke rigtig kan sætte fingeren på, hvad det er, der får en til at spekulere over, om en person venter sig. For at forebygge jernmangel anbefaler sundhedsstyrelsens et jerntilskud på 40-50 mg dagligt fra nu og resten af graviditeten.
Tør man længes?
Det er almindeligt at være bekymret for, at det ikke kommer til at gå godt med barnet. Selvom det ikke er dig, der er gravid, flytter den lille hurtigt ind rent psykisk og skaber drømme, forventninger og bekymringer. Måske tør du ikke engang håbe på, at I virkelig får et barn? Det er alt sammen helt almindeligt, og nogle gange beskytter vi os selv mod skuffelser ved ikke at foregribe begivenhedernes gang. Det betyder på ingen måde, at du ikke kommer til at føle noget for den lille i maven senere hen – det betyder bare, at der står meget på spil, og at din psyke er lidt forsigtig i starten.
