Ved at fortsætte med brugen af denne hjemmeside, godkender du brugen af cookies. Du kan læse mere om cookies her

< Uge 3
close
<

Uge 3

Din mave

Begyndelsen

Nu er det begyndt. En sædcelle er nået frem til ægget. I det øjeblik, sædcellen trængte ind i ægget, blev det bestemt, om du venter en dreng eller en pige. 12 timer efter befrugtningen er der to celler, efter yderligere 12 timer er der fire og så videre hver 12. time. I slutningen af den første uge, på den sjette eller syvende dag i graviditeten, når en klynge af celler på størrelse med et knappenålshoved frem til livmoderen og sætter sig fast i livmodervæggen, som regel i den øverste del, der betragtes som det bedste sted. Der bliver nu sendt kemiske signaler til din hypofyse om, at du er gravid, og at den godt kan indstille ægløsningscyklussen indtil videre – ikke flere menstruationer foreløbig.

Du

Gravid eller ej?

Nogle siger, at de vidste, de var gravide, i det øjeblik sædcellen nåede ægget. Men hvis du på trods af dramaet, der foregår i din krop, ikke har nogen anelse, før du ser en positiv graviditetstest, så har du det som de fleste andre. Det skyldes, at de voldsomme hormonelle ændringer i det første trimester, som fører til anderledes opførsel og følelser, først begynder tre til fem dage efter befrugtningen. Der er dog nogle tidlige tegn på graviditet, som du kan holde øje med: metalsmag i munden, hyppig vandladning, kvalme, træthed, forandringer og ømhed i brysterne osv. Hvis du har forsøgt at blive gravid, bliver det en uges nervøs venten, indtil en graviditetstest kan bekræfte, at du er gravid. Hvis du ikke har forsøgt... tja, så kribler det nok også lidt i fingrene af selv samme årsag.

Der er opstået en fejl, prøv igen senere.
Indlæser ...