Lidt mere stabil døgnrytme
Du har måske lagt mærke til, at barnet har særlige tidspunkter, hvor det sover og er vågent – det er faktisk nu, at barnet begynder at få en form for døgnrytme. Vågne perioder kan man mærke gennem de bevægelser, som man nu kan føle hver dag, og som for de fleste dukker op om aftenen og natten, når moderen slapper af. Man kommer som regel til at kunne genkende bevægelsesmønstret. Det er dog lidt forskelligt, hvor meget et barn bevæger sig – nogle er meget aktive, mens andre tager den lidt mere med ro. Hænderne er faktisk helt funktionsdygtige fra og med nu; fingrene har fået negle, og skelettet fortsætter med at blive hårdere. Nu er barnet 33-34 cm langt og vejer ca. 750 gram. Hvis barnet skulle blive født allerede nu, så er der gode chancer for, at det ville kunne overleve, hvilket er en tanke, der er ret fantastisk og måske også betryggende.
En konstant jagt efter toilettet
Skal du på toilettet hele tiden? Til forskel fra tissetrangen i begyndelsen af graviditeten, så skyldes det ikke længere hormoner, men at maven vokser, og at livmoderen presser mod urinblæren. Det, kombineret med at du lagrer mere væske om dagen, som om natten finder vej til urinblæren, gør, at det kan blive til mange toiletbesøg. For nogle kan tissetrangen være så konstant, at det føles besværligt at gå hjemmefra, fordi man er bange for ikke at kunne komme på toilettet. Selvom det føles trættende, at man ofte er nødt til at skynde sig på toilettet, så skal du bestemt ikke holde op med at drikke af den grund – kroppen har brug for meget vand og væske her under graviditeten. Noget, der faktisk hjælper, er at lave knibeøvelserne ofte. Hvis du ikke er kommet i gang med det, så gør det nu, og bliv ved med det, efter barnet er født. Vær opmærksom på, om du får ikke-fremprovokerede plukveer, mavesmerter eller at det svider, når du tisser. Det kan være tegn på blærebetændelse, hvilket du har nemmere ved at få som gravid. Hvis det er tilfældet, så kontakt din jordemoder – det er vigtigt, at du får behandling tidligt i forløbet, hvis du har blærebetændelse. Ved din næste graviditetskontrol, begynder din jordemoder at måle din mave. Med et centimetermål måles længden mellem kønsbenet (symfysen) og livmoderens øverste kant (fundus), og målet, som kaldes SF-målet, markeres på en kurve. Hvad målet er lige nu, er ikke så vigtigt, det vigtige er, at de kommende mål følger din kurve uden at foretage nogen dramatiske afvigelser opad eller nedad. Der er ingen grund til at tænke over, hvad der er normalt, for som med alle kurver er det vigtigste ikke at befinde sig midt på ”normalkurven”, men derimod at følge sin egen. Det samme gælder for barnet, når det er født, og I går til kontrol hos sundhedsplejersken.
Mål maven
Om ikke så længe kommer I til at gå til kontrol hos jordemoderen oftere. Der bliver flere besøg jo nærmere I kommer på den forventede fødselsdato, og i forbindelse med disse kontroller måler man bl.a., hvordan maven vokser. Det gør man ved at tage SF-målet – symfyse-fundus-målet for den, der kan lide en sproglig udfordring – som måles hen over maven med et klassisk centimetermål. Jordemoderen lytter også til barnets hjertelyd – enten med en trætragt eller med en ultralydsmonitor. Der bliver undersøgt urin, vægt og blodtryk tjekkes, og alle disse data registreres i moderens journal og bliver på den måde tilgængelige for dem, der tager sig af jer i forbindelse med fødslen. Hvis I er gift, betragtes du automatisk som forældremyndighedsindehaver, men hvis I ikke er det, skal forældre- eller faderskabet bekræftes hos kommunen. Det føles måske lidt mærkeligt, at man er nødt til at bekræfte et forældreskab, bare fordi man ikke er gift, men sådan er loven lavet. I kan bekræfte faderskabet via borger.dk allerede nu og frem til 4 uger efter fødslen. Derefter foregår det på en anden måde.
