Skelner mellem lys og mørke
Nu er barnets kampvægt ca. 2,3 kg. Det er ikke mindre end 46 cm langt og har fødder, der er ca. 6-7 cm lange. Men der er stadig plads til ca. en liter fostervand i hindesækken, hvor barnet ligger og lytter til din knurrende mave og trygge hjerteslag. Derfor vil barnet gerne ligge så tæt på dig som muligt efter fødslen, eftersom det finder tryghed i kroppens lyde. Sutterefleksen er også tydelig lige nu. En del børn sutter på tommelfingeren, som du kan se, og man kan fornemme, at sutterefleksen også giver barnet tryghed, når det er kommet ud. Da kan barnet vise, at det er sultent og vil ammes ved selv at føre hånden op mod munden og sutte på den. Øjnene er udviklet, og pupillerne kan udvides og trækkes sammen. Der er forskere, som mener, at barnet allerede nu kan fokusere blikket. Noget, vi ved med sikkerhed, er, at det kan skelne mellem lys og mørke og dermed kan opfatte dag og nat.
Strækmærker
Nu er maven sandsynligvis blevet så stor, at navlen måske buler udad i stedet for indad – som en lille knap. Den får sin form tilbage efter fødslen, når der er plads igen. Du har måske også opdaget en mørk linje fra den øverste del af maven og nedad? Denne mørke linje, Linea nigra, er ofte tydeligere, jo mørkere hud, du har, men den kommer til at blegne efter fødslen, og i de fleste tilfælde forsvinder den helt. Det er også almindeligt, at man får strækmærker, som for det meste dukker op på brystet, maven og bagen. Hvor mange du får, er arveligt, og selvom de hos de fleste ikke forsvinder helt, så blegner de efter fødslen. Man kan købe forskellige olier og salver, der skal modvirke strækmærker, men der er intet bevis på, at det virker. Prøv i stedet at betragte strækmærkerne som et bevis på, hvad din krop har præsteret! Men det kan jo alligevel være rart at smøre og massere maven – både for dig og barnet. Hvis du er medlem af tvillingeklubben, så føder du nok ret snart. Når tvillinger som regel bliver født tidligere, skyldes det, at livmodermunden bliver udsat for en hårdere belastning, når der er to små børn. I gennemsnit plejer de fleste tvillinger at ville komme ud to til tre uger tidligere, end et barn, der er alene inde i maven, men det er slet ikke usædvanligt, at de kommer endnu tidligere. Ved en vaginal fødsel kan de komme lige efter hinanden – som om de har ligget i kø – men kroppen plejer som regel at være klog nok til at holde en lille pause, så der går lidt tid mellem det første og det andet barn.
Støtte under fødslen
Det eneste, man med sikkerhed kan sige om fødsler, er, at de sjældent kan planlægges. I har rigtig nok fået en dato for den forventede fødsel, men kun 5% af børnene mener, det er noget, de skal overholde. Der findes heller ikke nogen skabelon for, hvad du skal gøre for at støtte din partner under fødslen, når den endelig går i gang, eftersom alle fødsler er forskellige. Det, du kan vide, er, at det højst sandsynligt ikke bliver, som I havde forestillet jer det – mange ting kan ændre sig, når I først er der, og det er umuligt at vide, hvordan man har det på lige netop det tidspunkt. Der er dog nogle tinge, som du, der står på sidelinjen – i dit livs vigtigste birolle – kan hjælpe med. Først og fremmest så er det en fordel, at du ved, hvad der står i et eventuelt fødselsbrev. Hvis du derudover har læst om smertelindring og fødselsstillinger, er det nemmere for dig at forstå, hvad jordemoderen mener. Da kan du få rollen som guide og fortælle, hvad der sker, og hvor I befinder jer i forløbet – hvis det er noget, der kan virke beroligende. Som partner bliver man ofte også lattergasansvarlig. Da skal du instruere din partner om, hvornår og hvordan hun skal trække vejret, men du kan tage det helt roligt – du forventes ikke at kunne det på fingerspidserne i forvejen, jordemoderen skal nok vise dig det, når I er der. Du kan også hjælpe med at fugte en svedig pande og minde din partner om at drikke, hvis fødslen trækker ud. (Og glem ikke, at du også har brug for væske og energi!). Husk, at du er den, der kender din partner allerbedst og ved, hvad I har snakket om inden fødslen, så sørg for at tale på hendes vegne, hvis hun ikke selv orker at gøre det. Det vigtigste af det hele er, at du kan tilbyde en hånd at holde i og være den følelsesmæssige støtte, der kræves for at styrke selvtilliden. Bliv ikke overrasket, hvis hendes ønske lige pludselig er et andet end det, I havde snakket om eller det, der står i fødselsbrevet – det afhænger udelukkende af, hvordan hun oplever situationen. Tænk, at det er det, hun siger, når I er der, der gælder.
